Æblefest i AskovFondens Børnehus

Så er det ved at være tid til Børnehusets årlige Æblehappening. Torsdag d. 25. oktober vil børn og voksne fra AskovFondens Børnehus presse frisk juice af de dejlige æbler fra vores udflytterdel Nørreskovhus.  Ud over smagsprøver fra de sidste par uger aktivitet med at forvandle æbler til alverdens lækkerier vil du kunne se hvordan man laver hjemmelavet æblejuice.

Arrangementet foregår på Askovgårdens Plads fra kl. 15.30 til 17.30, eller til vi løber tør for æbler.

Traditionen med at afholde æblehappeningen startede med tanke, om at børnene skulle bringe noget af alt den dejlige natur, de tager op til, når de kører med bussen til Nørreskovhus, tilbage til forældre og folk i kvarteret. I 2017 tog vi endnu et spadestik, da børnene i samarbejde med ASPA (AskovFondens Socialpsykiatri) og områdefornyelsen var med til at beplante pladsen. Vi ser frem til at holde æblefesten i de nyere grønnere omgivelser.