AskovFonden på Roskilde Festival

ROSKILDES BEDSTE NYHEDER
AskovFondens x Roskilde Festival 30. juni – 7. juli 2018

2017 var året hvor personlige grænser, grænseoverskridende adfærd, magtforhold og krænkelser for alvor blev sat på dagsorden og brændte i samfundsdebatten. Ikke mindst i forbindelse med Roskilde festivalen, hvor mediedækningen primært kom til at handle om unge, der havde oplevet overgreb på festivalen.

AskovFonden skal i år hjælpe Roskilde Festival med at gribe opgaven. Vi vil løfte den positive fortælling om frirummet, som en beskyttende faktor i forhold til krænkelser og gå i dialog med de unge på festivalen om at passe på hinanden under en fest.

Vi vil formidle den fede historie om Roskilde Festival som et sted, hvor hverdagen er sat på pause og de, som man ikke kender, er potentielle venner. Vi skal producere videoer, tekst og lyd, som publiceres på sociale medier under festivalen.  Vi skal i dagene op til musikdagene lave opsøgende dialogarbejde i teltlejrene og udgive Roskildes bedste nyheder gennem podcasts, billeder og video.

Du kan følge os på Facebook under festivallen og se film og nyheder når de unge brugere i AskovFonden udgiver deres historier.

Læs her Helle Øbos blog om de værdier der identificerer Roskilde Festival