ASPA: Timelønnede mentorer søges

Timelønnede mentorer søges til special-pædagogisk støtte til HF-kursister

AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) søger nye medarbejdere til vores indsats med at støtte HF-kursister i samarbejde med Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Special-pædagogisk støtte (SPS) er et tilbud til kursister på HF-Flex, der har brug for særlig støtte til at gennemføre deres uddannelse. Din opgave som mentor vil derfor være altid at tage udgangspunkt i den enkeltes kursist behov og ønsker. Indsatsen sker i relationen mellem kursist og mentor med fokus på at støtte den enkelte kursist til at kunne fastholde sin drøm om at tage uddannelse.

Det kan være støtte og hjælp til:

  • Faglige udfordringer (HF-niveau)
  • Studieteknik
  • Struktur i hverdagen, studiet og opgaverne
  • Kontakt til kursistens underviser, vejleder og andre relevante personer efter behov.

Timelønnen er 125 kr. i timen. Du vil blive ansat som timelønnet og vi kan tilbyde ml. 5-15 timer pr. uge afhængigt af dine ønsker også.

Dig:

  • Er fx studerende på en videregående uddannelse
  • God til at skabe struktur og være fleksibel i forhold til mødetider med den enkelte kursist
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kan hjælpe kursister i min. matematik B eller fysik C/B eller min. kemi C.
  • Har mulighed for at være her frem til 1. juli 2018 (gerne længere)
  • Er nysgerrig og imødekommende.

Vi tilbyder:

  • Uddannelse i motivation, assertion og viden om studierelaterede problematikker
  • Gruppesupervision og individuelle opfølgende samtaler
  • Erfaring med faglig formidling og mentorarbejde
  • Sparring og erfaringsudveksling med kolleger

Hvis det kunne være noget for dig, så send en ansøgning til snarest og senest onsdag d. 21.2.18. kl. 12. Vi holder samtaler løbende.

Du er velkommen til at ringe til uddannelsesansvarlig Bjørn Hansen på tlf.: 51 82 21 73 og høre mere om jobbet.

Læs mere og ansøg her