BLOG: KAN SOCIALE INVESTERINGER BANE VEJEN FOR BEDRE VELFÆRD?

I denne tid bliver der talt meget om sociale investeringer – både Payment by Results og Social Impact Bonds[1]. Forudsætningen i begge økonomiske modeller er, at vi – for alle indsatser – formulerer skarpe resultatindikatorer, som tager afsæt i hvad vi gør, hvorfor, hvordan og hvad, der kommer ud af det (effekten). I Danmark har vi i dag alt for mange sociale indsatser, som vi ikke dokumenterer effekten af[2]. Det er ikke godt nok! Når vi har andre menneskers liv i vores hænder, bør vi altid bestræbe os på at monitorere og dokumentere indsatsen, så vi får reel viden om, at det – vi tror, vi gør – rent faktisk skaber de  forventede menneskelige forandringer.

Som samfund må det være vores absolut vigtigste opgave at forhindre, at vi taber ét eneste barn på gulvet. Og langt hen af vejen, ved vi jo godt, hvad der skal til og hvilke initiativer, der virker. Men desværre er vi blevet vant til at se forebyggelse som en omkostning snarere end en investering. Måske fordi især kommunerne ikke har de fornødne redskaber til at beregne den samlede samfundsøkonomiske effekt af at investere i langsigtet forebyggelse. Måske fordi kassetænkning mellem stat, regioner, kommuner – ja helt ned mellem de enkelte forvaltninger – gør det svært at forsvare en social investering i f. eks. skoler og klubber, når investeringen først bliver økonomisk rentabel, når man medtager de positive økonomiske effekter mange år ude i fremtiden.

 

Når vi har andre menneskers liv i vores hænder, bør vi altid bestræbe os på at monitorere og dokumentere indsatsen, så vi får reel viden om, at det – vi tror, vi gør – rent faktisk skaber de forventede menneskelige forandringer.

 

Virkeligheden er, at politiske beslutninger i stat og kommune i høj grad er baseret på en økonomisk prioritering, hvis grundsætning er: ”Vi har ikke råd til det hele, og derfor må vi prioritere det, der bedst kan betale sig”. Det er en fornuftig grundsætning. Der er alt mulig grund til at sikre, at vores penge bliver brugt fornuftigt, og dér hvor de gør størst gavn. Problemet er blot, at når det handler om Social Return On Investment, hvor tilbagebetalingstiden er et helt liv, så ved vi alt for lidt om, hvad det koster at lade være og hvor stort et besparelsespotentiale, der er. Afskrivningen på en social investering følger ikke nødvendigvis hverken den politiske virkelighed på fire år eller de år, man for eksempel går i skole. Sociale investeringer bliver betalt tilbage gennem et helt liv af dem, som bliver hjulpet. Men den præmis glemmes alt for ofte, når økonomiske prioriteringer skal træffes i den kommunale virkelighed på et budgetseminar i august. Udefra virker det ikke desto mindre sært, at tidsperspektivet på sociale investeringer er så kort, når det er det mest naturlige i verden, at regne med en afskrivning på et nyt rådhus eller en motorvej på 30-40 år. Der er ingen, der er i tvivl om de menneskelige gevinster ved at hjælpe f.eks. udsatte unge til at finde en plads i samfundet.

 

En proaktiv tilgang til sociale indsatser

Et socialt paradigmeskifte kræver at vi tør tænke nyt. Det kan for eksempel være ved at implementere sociale investeringsmodeller. Sociale investeringer kræver et helhedssyn på det samlede samfund og et opgør med kassetænkning og kortsigtede økonomiske prioriteringer.
Konkrete forudsætninger for at arbejde med disse nye økonomiske modeller er følgende:

  • Formulering af resultatindikatorer – Hvad virker for hvem, hvordan, hvorfor og med hvilken effekt?
  • Fokus på resultater/effekt frem for på proces – En indsats/behandling skal ikke måles på, hvor mange samtaler vi eksempelvis tilbyder en borger, men på hvorvidt den skaber den tilsigtede forandring (effekt).
  • Fokus på forebyggelse
  • Implementering af ny organisering af vores velfærd

 

Det måske allermest epokegørende i denne sammenhæng ville være, at vi – med nye måder at tænke sociale investeringer på – kunne gå fra at arbejde reaktivt – som vi ofte gør i dag, hvor vi venter med at intervenere, til det ofte er gået galt – til at tænke og handle forebyggende og proaktivt. Resultatet ville blive at mennesker i midlertidige kriser kunne hjælpes effektivt videre, i stedet for at blive fastholdt alt for længe i et liv i udenforskab.

Det er netop det, vi ønsker. At sætte fokus på at forebyggelse, og hjælpe mennesker, når de har brug for hjælpen med meningsfulde indsatser, som vi kan dokumentere effekten af.

I udlandet har man gennem de sidste 10 år eksperimenteret og afprøvet Social Impact Bonds og Payment by Results. Der er desværre ikke et entydigt svar på, om modellerne virker efter hensigten. Men dét vi kan se er, at andre aktører omkring sociale investeringer får bedre muligheder for at byde ind med sociale løsninger. På den måde skaber vi et større incitament til have fokus på resultatet/effekten af indsatsen i stedet for at fokusere på processen, som for eksempel at registrere antal samtaler, vi har med en borger.

Sociale investeringer er ikke løsningen på alle vores udfordringer! Men omvendt – hvad har vi at miste, når vi har indikationer på, at de nye modeller bidrager til et mere proaktivt og forebyggende fokus på det sociale område. Der er altid risiko scenarier forbundet med at gøre tingene på nye måder. Her er blandt andet serviceproviderens (eksempelvis AskovFonden) likviditetsforskydning, som – ved Payment by Results – betyder, at pengene for en indsats først kommer, når resultaterne er opnået. Min overbevisning er, at vi kan håndtere dette ved at lave et samarbejde med fonde og investorer, som gerne vil tage medansvar og de forbundne risici for en udvikling og realisering af proaktive sociale bæredygtige løsninger.

 

Invester i mennesker – uanset hvad

Jeg kan godt forstå, at nogen kan være skeptiske og usikre på, hvilke konsekvenser de nye sociale investeringsmodeller har for vores velfærdssamfund. Jeg håber personligt, at vi altid vil afprøve nye veje til en fælles bedre velfærd. Det kan ALTID betale sig at investere i mennesker, og det må vi aldrig glemme midt i samtalen om finansieringsmodeller, afkast og sociale investeringer.

Fordi alle vinder – når ingen taber

Kh Helle

 

[1] Payment by Results betyder, at kommunen kun betaler for den indsats, som virker. Social Impact Bonds handler om, at eksempelvis pensionsselskaber kan investere i sociale løsninger med mulighed for afkast

[2] Vi bruger 45 mia på sociale ydelser i Danmark og kender kun til effekten af de 10%