Blog: Tænk hvis vi kunne starte forfra

Et nyt år venter forude. Et år med nye muligheder for at gøre alt lidt bedre eller lidt anderledes. Når jeg træder ind i et nyt år, er jeg altid fyldt med håb og drømme for det kommende år.

I AskovFonden møder jeg mennesker, som ikke oplever, at de har de samme muligheder – ganske enkelt fordi deres grundvilkår er præget af svigt, sorg eller kriser, som gør livet svært at overskue. De kæmper hver dag, nogen gange hvert øjeblik, for at bibeholde troen på, at de er værdifulde, at de betyder noget for nogen, at de har en chance…

Jeg kan ikke lade være med at beundre dem for at blive ved med at kæmpe. Nogen gange er det nemlig kampe, som ikke kun handler om dem selv, men kampe med det offentlige system som de i perioder er dybt afhængige af. Intentionen i vores velfærdssystem er oprindelig, at vi gerne vil hjælpe mennesker, der står udenfor samfundet. Desværre opleves det ofte således, at systemet bliver et rigidt sæt af regler og bureaukrati, som efterlader udsatte mennesker med sparsomme muligheder for at komme ind i fællesskabet.

Er vores samfund blevet mere kynisk, kalkulerende eller hvad er der egentlig sket, siden vi indførte den første Socialreform i 30´erne? Intentionen var god, og tanken om at det kan betale sig at investere i mennesker er klog – ikke kun set ud fra det enkelte menneske, men også ud fra et økonomisk perspektiv. I de snart mere end 20 år jeg har arbejdet inden for det sociale område, har jeg desværre alt for ofte oplevet, at måden – vi møder mennesker i krise på – er blevet præget mere af distance, bureaukrati, tidspres og måske allermest afgørende; mangel på medmenneskelighed i tilgangen til dem der har brug for den afgørende hjælp.

Det er som om, at systemet har ret til at dømme og vurdere, og helt har glemt at forudsætningen for, at få mennesker til at tage ansvar og ejerskab for deres eget liv, er, at lytte til hvordan, de kan blive aktive medspillere på vejen tilbage ind i fælleskabet.

Relationen i centrum

Vi definerer menneskers problemer og sågar også deres løsninger på forhånd, og så kan vi ikke forstå, at de bliver passive, og modspillere i stedet for medspillere. I min bog hedder det systemvelfærd, når systemet er vigtigere end mennesket, i stedet for relationel velfærd, hvor mennesker bliver mødt som ligeværdige, og med troen på, at de selv kan og skal være med til at finde de rigtige løsninger.

Så – når vi nu står over for et nyt år, så kunne jeg godt drømme om, at vi turde starte forfra. At vi ryddede op i det, der ikke virker, at vi lyttede til dem, det handler om og at vi var modige pionerer ud i at videreudvikle fremtidens bedste og mest effektive velfærdssamfund – med mennesket og relationen i centrum.

Én af de udfordringer, der står i vejen, er, at de allerfleste partier på Christiansborg har været med til at udvikle det velfærdssamfund, vi har i dag. Måske netop det er årsagen til, at det er svært, at skulle erkende at det på mange områder har spillet fallit.

Derfor er jeg også spændt på, hvad den kommende Velfærdsreform, som Sophie Løhde har taget initiativ til, kommer til at betyde. Den kommende ”Sammenhængsreform”, som den er navngivet, kan betyde, at vi for alvor får gjort op med tidligere tiders fastlåsthed og manglende erkendelse af behovet for at gøre op med det, der ikke virker.

Tankerne bag Sammenhængsreformen, som handler om mennesket tilbage i centrum, mindre bureaukrati, opgør med silotænkning, lyder i hvert fald genkendelige og jeg synes, det er modigt at tage et opgør med det, vi plejer og sige højt, at det vi gør, ikke nødvendigvis er det bedste for vores samfund.

Når vi har indsigt, har vi udsigt og dermed også en forpligtelse til at handle og jeg håber, at alle involverede i den nye reform tør være åbne og modige, så vi får gjort op med de systembarrierer, der blokerer for det enkelte menneskes positive udvikling og som koster samfundet uendelig mange penge hver dag.

AskovFonden har siden 1943 arbejdet med udvikling af bæredygtige sociale løsninger, og vi er klar til at bidrage med det, vi kan. Jeg tror på, at ”det bedste i nutiden, skal blive det meste i fremtiden”, og derfor er det afgørende, at alle aktører bidrager med det de kan og er bedst til.

Tænk hvis alle mennesker følte sig værdifulde og tog et medansvar for vores fælles samfund. Det ville ikke kun gavne den enkelte, men også styrke sammenhængskraften og ikke mindst den danske økonomi.

Tænk hvis vi turde starte forfra. En gang for alle.

Med ønsket om et godt og nyt år håber jeg, at vi sammen kan finde nye veje til at videreudvikle verdens bedste velfærdsamfund.

Kærlig hilsen

Helle Øbo

 

Læs flere blogs fra Helle Øbo

Tilmeld dig AskovFondens nyhedsbrev

Læs AskovFondens årsberetning