#Energishot

Vidensdeling fra morgenstunden

AskovFonden afholder fire morgenmøder om året, hvor vi vidensdeler og diskuterer, hvad der er aktuelt inden for social innovation. Vi kalder disse morgenmøder for #Energishots.

Programmet varierer fra gang til gang, men fælles for dem alle er, at vi starter kl. 8:00 med energigivende morgenmad, frisk juice og god kaffe. Mens vi spiser, fodrer 1-3 eksperter os med den nyeste viden inden for udvalgte sociale kerneområder. Vi slutter kl. ca 9:30 efter debat og networking.

#Energishot henvender sig til politikere, fonde, ledere og andre, der beskæftiger sig med sociale problemstillinger og arbejder for at skabe bæredygtige sociale forandringer i samfundet.

Der er et begrænset antal pladser, så reserver din på: tilmelding@askovfonden.dk. Vi fylder op efter først-til-mølle-princippet.

Følg med på LinkedIn og Facebook, når vi lancerer nye datoer og emner for #Energishots.

AskovFonden er en nonprofit NGO med over 70 års erfaring i at udvikle sociale løsninger til udsatte borgere i Danmark. Vores fornemmeste opgave er at give mennesker styrken og modet til at tage ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af. Vi tror på, at det kan betale sig at investere i mennesker. AskovFonden bruger relationen som bærende forandringsnøgle, da gode og meningsfulde relationer er vejen til sociale forandringer.

Alt socialt arbejde kan og skal måles. Vi måler og dokumenterer effekten af alle vores indsatser, og har i dag akkumuleret viden om, hvad der skal til for at skabe varige forandringer for vores brugere.

DET ER GRATIS AT DELTAGE