Når et lys bliver tændt – en beretning fra en praktikoplevelse i ASPA

Det føles som om lyset altid er tændt, som om solen altid skinner, når jeg er her. Det går ikke i sort for mig, og det er heller ikke sådan, at jeg ikke har lyst til at komme herhen, for hvis bare jeg kan komme herhen, så er det lidt ligesom, at jeg glemmer, at jeg har det skidt, og sådan har jeg aldrig haft det før. Ikke engang når jeg har arbejdet med det, jeg kunne lide før, jeg blev syg. Så det er rigtig stort”.

Det er med de ord, Martin beskriver, hvilken betydning dethar haft for ham at være en del af AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA). Martin er 2 dage om ugen i vores Café i Griffenfeldsgade 35 og har været her i godt 7 måneder. Men det er ikke første gang, at han bliver sendt ud i et afklaringsforløb, og inden han startede, havdehan heller ikke de store forventninger:

Jeg er bare blevet sendt ud så mange steder, hvor det ikke gav mening, og hvor der ikke blev taget hensyn til, hvad jeg har lyst til,eller hvad jeg kan. Så jeg er til sidst endt med at blive ligeglad med, hvor jegbliver sendt hen, og prøver bare at spille spillet. Jeg troede, at det ville være det samme, da jeg kom herhen. Selvom forløbet her heller ikke har noget at gøre med dét, jeg vil og det jeg kan, så føles det alligevel som om, at det er en del af en positiv behandling, for jeg kan mærke, at jeg har det bedre og fårdet bedre med hele mig selv og mit liv. Det betyder bare rigtig meget, det er et super godt sted at være. Og jeg tror det er et super godt sted for alle”.

Forskellen

I ASPA er vi stolte af den måde vi er med til at skabe en positiv forandring for de mennesker, der møder os på deres vej. Og vi er ikke itvivl om, at det har betydning, at det man laver, det skal give mening – også når det handler om et praktikforløb.

Martin siger om den forskel det har gjort for ham at komme i praktik i ASPA:

”Det har gjort en kæmpe forskel. Jeg har fået en anden oplevelse af mig selv og dét, at blive sendt ud efter, at jeg er kommet herhen. Fordi det er så anderledes, tilpasset mennesker som mig. Havde jeg været et af de andre steder som før, havde jeg ikke formået at komme ud af min seng. Men selvom det er svært, så kan jeg komme ud af min seng nu, fordi jeg kan komme herhen. Der er bare et eller andet super rart ved at være her, det er som om at få et skud god energi og et smil på læben”.

I ASPA bestræber vi os på at tilpasse og indrette vores tilbud efter netop de mennesker som kommer ind ad vores dør og gerne vil noget sammen med os, uanset om det er praktikforløb, resurseforløb, frivilligt arbejde eller noget helt fjerde.

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre mere eller komme forbi og tale med os. Du kan også læse mere her

AskovFondens Café

Hvilke aktiviteter er der i ASPA?