REJSEBREV: Måske vi kan lære af USA og deres måde at forebygge kriminalitet og social udsathed?

Jeg er i disse dage i New York, hvor jeg arbejder som frivillig i University Settlement, som er en af de organisationer, AskovFonden gennem flere år har samarbejdet med, ved at udveksle viden og erfaringer.

For 30 år siden var New York præget af kriminalitet og bander der styrede området. Det politiske fokus var først og fremmest på, at der skulle være nul tolerance overfor selv små kriminelle handlinger, indtil den tidligere borgmester, David Dinkins, i 80’erne fik den idé, at udvikle efter-skoletilbud for alle børn. For mellemskolen (9-13 år) varede tilbuddene fra efter skoletid til kl.18, og for udskolingen (fra 13-18 år) strakte de sig helt indtil kl.22.30. Da man i mange tilfælde ikke havde lokaler til rådighed, valgte man at bruge alle områdets skoler, som alligevel stod tomme om eftermiddagen og om aftenen, sådan at non profit organisationer kunne flytte ind og etablere meningsfulde aktiviteter for områdets børn og unge.

Formålet var ganske enkelt at hvis man kunne holde de unge aktive, så kunne man måske forebygge en kriminel udvikling hos det enkelte barn. Dinkins blev hånet og grint af, af hans modstandere, der udtrykte holdningen, at det selvfølgelig ikke hjalp at give penge til NGO’er og lave aktiviteter for at forebygge kriminalitet. Problemerne kunne i deres optik, kun håndteres ved brug af hårdere, længere og mere konsekvente straffe.

Men kritikerne tog fejl. I løbet af 10 år, kunne man se at kriminaliteten faldt og der var og er stadig venteliste på at deltage i aktiviteterne i eftermiddags- og aftentimerne. Man lavede sågar en undersøgelse, hvor man spurgte børn, unge og deres forældre, hvad de mente havde været afgørende for den positive udvikling og her var der bred enighed om, at det at have et aktivt fritidsliv, holdt de unge væk fra gaderne.

Forandringsnøglerne

Jeg var således på forhånd meget interesseret i, med egne øjne, at se hvilke forandringsnøgler vores samarbejdspartnere i New York arbejder med til daglig. I de dage jeg tilbragte som frivillig hos vores søsterorganisation, oplevede jeg alt fra musical classes og yoga classes til skak undervisning, skateboard og fodboldtræning. Alt sammen aktiviteter, som er blevet udviklet af engagerede medarbejdere i samarbejde med de unge selv. Mange af aktiviteterne bliver styret af medarbejdere i samarbejde med lokale frivillige fra området, som gerne bidrager til et tryggere og bedre lokalmiljø.

Det betyder også at børnene og de unge, får et større kendskab til de mennesker der bor i lokalområdet og hvis der opstår en krise, så er der hjælp at hente. En af de historier der gjorde indtryk på mig, var at der i forbindelse med et skoleskyderi, mødte 50 voksne op fra lokalområdet, som tilbød at hjælpe med at følge børnene hjem fra aktiviteterne, indtil området føltes trygt igen.

Baseret på en undersøgelse om lokalmiljøets betydning for healing af sorg og kriser (”The Future of Healing” af Shawn A. Ginwright, Ph.D), fandt man desuden, at effekten af at have et netværk i lokalmiljøet, har lige så stor effekt, som at gå til krisepsykolog. Det viste sig, at det at være en del af et fælleskab, har en markant positiv effekt på traumer og social udsathed.

Denne følelse af at høre til, og muligheden for at have adgang til et netværk, er i mine øjne helt essentiel når vi taler social udsathed – også i Danmark. Vores egne erfaringer fra blandt andet AskovFondens Socialpsykiatri tilsiger netop, at det at mennesker på kanten af samfundet har et sted at gå hen i hverdagen, møder mennesker der kender dem og måske deler forudsætninger med dem spiller en afgørende rolle i forhold til at forebygge psykiatriske indlæggelser og tilbagefald.

    

For det enkelte menneske er noget af det vigtigste simpelthen at have nogen at tale med

Vi ved at ensomhed, spiller en afgørende rolle når det kommer til mistrivsel. Måske kunne vi lære noget af hvordan de griber problemet an her i New York, hvor de får engageret og involveret civilsamfundet, til at spille en afgørende rolle for områdets børn og unge. Kunne man eksempelvis forestille sig at åbne vores skoler op, så de ikke kun bruges i dagtimerne? Og kunne vi involvere lokalmiljøet endnu mere i at forebygge social udsathed?

Jeg oplever ofte at mennesker spørger hvordan de kan hjælpe, være frivillige og gøre en forskel hos AskovFonden og andre civilsamfundsorganisationer. Måske er en af forandringsnøglerne, at vi skal være bedre til at anvende de ressourcer vi har på nye og anderledes måder, så alle kan bidrage med hver sit. Vi ved ovenikøbet fra forskning om lykke, at det at gøre noget for andre, er en af de mest afgørende faktorer for selv at føle sig lykkelig.

Der er for mig ingen tvivl om at vores velfærdssamfund, er langt at foretrække, frem for den amerikanske model. Men måske har det, at man ikke har så mange ressourcer og derfor har været nødt til at være kreativ ift. løsningen af sociale problemer, gjort, at der er blevet udviklet nye måder at gribe tingene an på. Nye måder som danske organisationer potentielt kan lære af.

Jeg glæder mig i hvert fald til at komme hjem og diskutere, hvordan AskovFonden kan bidrage til bedre inklusion af alle typer mennesker i fremtidens velfærd i Danmark.

 

Kærligst Helle Øbo