Som børnene på stranden, vi holder øje med hinanden

Fotograf: Nathalie Lind-Rank

 

’Prøv lige at hør her makker. Det er jo tydeligt, at hun ikke har lyst til det der’. Sådan ville en ung fyr reagere, hvis han så en pige udsættes for noget, hun åbenlyst ikke havde lyst til.

Under Roskilde festivalens tema ”Orange Together” gik vi i dialog med festivallens gæster om emnet Bystander – eller mere mundret – at reagere hvis andres grænser bliver overtrådt.

Og netop at PASSE PÅ HINANDEN er helt essentielt og noget som optager festivalgæsterne:

En 23 år pige, som er på Roskilde festivallen for femte gang, fortæller om en episode for nogle år tilbage:

”Vi var afsted som efterskolecamp. En af mine venner, blev en aften meget fuld – som man jo gør på Roskilde. Hun have mødt en fyr som gerne ville have hende med hjem. Så han tog hendes hånd og trak afsted med hende.

Jeg synes, ikke at det var en god ide, hun var jo for fuld, vidste ikke hvad hun lavde, så jeg blandede mig.

Det som faktisk overraskede mig mest var, at fyren blev ret så vred. Han reagerede ved at blive vildt irriteret på mig, og sagde; at han jo ikke havde tænkt sig at ’drug-rape’ hende – en tydeligvis ufed kommentar.

Men jeg var ret vedholdende, og tog min veninde med tilbage til campen, selvom han var uenig og insisterende. Dagen efter fortalte jeg min veninde om episoden, hun huskede ganske enkelt intet! Hun var meget glad for at jeg havde gjort, som jeg gjorde.

Vi passer på hinanden – og det er som en almindelig pigeting at gøre det. Det er lidt som børnene på stranden, man har lige overblikket hele tiden.’

Fotograf: Nathalie Lind-Rank

Uskrevne aftaler og regler

Festivalens piger beskriver, at man er meget åben over for hinanden, hvis man skal have hjælp til at komme ud af en situation. Og den opmærksomhed forstærkes og udbygges når man er på Roskilde, fordi regler og grænser er anderledes, er man er særligt opmærksomme på hinanden.

Festivalgæsterne forklarer, at det som sådan ikke er noget de snakker om og definerer i gruppen, men der en række uskrevne regler, eller rettere fornemmelser som gør, at man har en øget opmærksomhed på hinanden.

Og dette sker uagtet indtaget af alkohol. En pigecamp fortæller om en aktuel episode, hvor man udviste opmærksomhed: ’I går blev en af vores veninder lidt for fuld, men vi havde hele tiden et øje på hende. Vi var rundt i nabocampene, hos nogle vi er blevet gode venner med i år, men vi holdt hele tiden øje med hende. Det er ikke noget vi har aftalt, det er bare en uskreven regel iblandt os; at vi passer på hinanden’.

Kollektiv hjælpsomhed

Der er en klar holdning blandt festivaldeltagerne om, at man passer på hinanden – i gruppen eller campen, som det hedder hernede. Det er her man skaber de social – utalte interaktioner – hvor man ved at nærheden, tilliden, loyaliteten er. Det sikkerhedsnet som bredes ud, når grænser brydes, afprøves og dannes på ny. Et sikkerhedsnet om forstærkes i gruppen, når man ved, at der trædes ud af det normale grænseland og ind i et nyt. Således man ved, at alle kommer sikkert retur.

Roskilde festivalen er kendt for at bryde grænser og skabe et frirum. Og ud over at der er et styrket netværk i de grupper eller camps som er på festivalen, opleves det også, at der er en kollektiv hjælpsomhed iblandt festivalgæsterne. ’Man forventer det værste, alle ved, at Roskilde er hardcore, og så bliver man totalt positivt overrasket over, hvor opmærksomme folk er på hinanden’, fortæller en festivalgæst.

Fotograf: Nathalie Lind-Rank

Kønsmæssig forskel

Opmærksomheden virker dog til at være betinget af en kønsmæssig forskel. En fyr perspektiverer emnet ud fra, hvordan man reagerer, når man oplever at andre får overtrådt grænser.

Der er forskel på drenge og piger. Drengene er mere hårdføre, de kan bedre tåle det, mens pigerne er mere sårbare. Hvis jeg oplevede en pige åbenlyst få overskredet sine grænser, ville jeg blande mig’ fortæller en fyr. En anden fyr fortæller, at han helt ærligt nok ikke ville reagere, hvis han oplevede, at nogens grænser blive overskredet.

Men hvor man er ret klar på, hvornår man skal træde til, hvis en ven eller veninde får overtrådt sine grænser, er vurderingen mere uklar og hårfin, når det gælder folk man ikke kender på forhånd. På trods af, at mange siger de klart vil reagere, er der også en usikkerhed om, hvordan man ville reagere, hvornår og hvor meget man ville reagere.

Og taget i betragtning, at der hvert år anmeldes voldtægter som starter i det offentlige rum, er der plads til at få dette emne yderligere drøftet, talt om, gå i dialog om, kommunikeret og defineret.

Så keep up jeres gode fokus derude – men husk at vi også – at vi alle har et ansvar for hinanden!