Sommerkonference i AskovFonden

AskovFonden afholdt torsdag den 17. august vores årlige sommerkonference. En aften hvor medarbejdere fra vores seks afdelinger samt administrationen mødes og bliver klogere sammen.

I år holdt AskovFondens adm direktør Helle Øbo et oplæg om hvorfor vi beskæftiger os med det vi gør, hvordan det giver mening i hverdagen men i særdeleshed også på den lange bane. Vi talte om at tage ansvar for eget liv og det samfund man er en del af, om værdien af fællesskab og relationer og ikke mindst om hvordan man med forebyggelse og indlig indsats kan spare samfundet for mange penge og den enkelte bruger for mange nederlag.

Helle Øbo gennemgik AskovFondens historie fra 1943, hvor nogle elever fra Askov Højskole ”settlede down” blandt socialt udsatte på Nørrebro med det indtrængende ønske at forbedre de svages rettigheder og hjælpe med sociale problemer og derved mindske undertrykkelse og social eksklusion. I er AskovFonden stadig et settlement der bygger på mange af de samme værdier som i 1943.

Fra 1943 til 2013 hed vi Fonden Askovgården. I 2013 skiftede vi navn til AskovFonden.

Hvad er et Settlement?

Settlements er opstået i verdens første industriby London, hvor Samuel A. Barnett i 1872 blev præst i den fattige bydel Whitechapel i East End. Med udgangspunkt i et anonymt manifest ”the bitter cry of outcast London” fra 1883, som beskrev de forfærdelige levevilkår i de nye arbejderkvarter, vendte han sig til akademikerne i Oxford og Cambridge og bad om, at nogen af dem ville komme ham til hjælp i arbejdet med at skabe bedre vilkår for de fattige i de nyopståede arbejderkvarterer. Dermed var det første Settlement etableret.

 

Vi var også så priviligerede at Claus Bindslev fra Nextstep kom forbi og fortalte os om konceptet Fair Fishing, et koncept der foregår i Somalia og hvor unge mænd lærer at fiske, så de er mindre udsat for at blive pirater. Et projekt som ved at møder mennesker i øjenhøjde og hjælpe med til at de tager ansvar for dem selv og deres land gør det umulige muligt og på to år har opbygget en fiskeristation og kølelager, skabt stort lokalt ejerskab og projektet har bidraget til mere end 400 arbejdspladser.

Top motiverede og klar nød vi den lækre mad som William Milsted og hans team i Restaurant Baglokalet havde lavet til os og hele arrangementet blev holdt i KBH+ fantastiske lokaler i Emblasgade 175.