Styrk de unge frem for at straffe dem

Et af de vigtigste mål i vores samfund er, at styrke vores børns og unges tro på, at de kan klare sig selv og understøtte deres potentiale. Dette mål skal vi tilstræbe at nå ved at tilbyde indsatser, som styrker deres selvtillid, motivation og gåpåmod. Derfor er det helt galt, når vi ser, at over 2.000 lavindkomstfamilier bliver straffet for, at deres børn tager et fritidsjob – og dermed bliver forhindret i at tage ansvar og ejerskab for deres eget liv!

En af vores fornemmeste og vigtigste opgaver i AskovFonden er støtte og styrke udsatte børns og unges potentiale, motivation og deres engagement i deres eget liv. For alle unge – også de sårbare eller udsatte – har et potentiale, der kan udfoldes og indfries, hvis vi er i stand til at give dem de fornødne muligheder.

Derfor er det helt meningsløst, at lavindkomstfamilier bliver straffet på pengepungen, når deres børn fx tager et fritidsjob i den lokale skobutik, er ungarbejder i Magasin eller arbejder som flaskedreng i den lokale Netto. Det rammer ikke alene helt skævt og hårdt, når der skæres i boligstøtten til de udsatte familier. Det er også med til at mindske den unges motivation til at tage et fritidsjob og dermed tage ansvar for sit eget liv. Endnu mere bekymrende er det, at de unge dermed ikke bliver en del af et fælleskab og får den tilknytning til arbejdsmarkedet, som et fritidsjob netop giver muligheden for. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at hvis du som ung har haft et lommepenge- eller fritidsjob, så er der langt større sandsynlighed for at bryde den sociale arv, at påbegynde en uddannelse og efterfølgende få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst sårbare og udsatte unge.

Udsatte familier mister boligstøtte, når børnene tager et fritidsjob

 

Bryd den sociale arv frem for at fastholde den

Det er ikke det, jeg forstår ved begrebet lige muligheder og lige værd for unge. Tværtimod er den gamle boligstøtteordning fra 1967 med til at øge den sociale og kulturelle ulighed ved at fastholde – og i værste fald stigmatisere – de unge, når deres forældre bliver straffet for, at den unge tager ansvar for sit liv og har et ønske om at ændre sine grund- og livsvilkår.

Når helt nye tal fra AE-rådet samtidig viser, at regeringens kontanthjælpsloft og 225-timersreglen har alvorlige konsekvenser for 62.000 børn og unge, så er vi ikke med til at styrke den sociale mobilitet – men i stedet at fastholde den negative sociale spiral blandt udsatte familier.

2/3 af alle børn berørt af kontanthjælp rammes af loftet

 

Tænk hvis vi i stedet hyldede og belønnede de unge for at tage et fritidsjob. At vi i højere grad fremelskede de unges ressourcer og potentiale frem for det modsatte.

Det er dét, som AskovFonden arbejder med hver eneste dag – og har gjort i over 70 år. Gennem opbygning af stærke relationer og meningsfylde fællesskaber arbejder vi for, at de unge går fra at være udsatte til et blive aktive for samfundet. Vi ved fra vores dokumenterede sociale indsatser, at relationer har afgørende betydning for at skabe forandring. Og at det er den enkelte unge, der kender sine egne ressourcer bedst, så de selv er med til at finde den løsning, der kan skabe den bedste og mest positive individuelle forandring.

 

De unges engagement er indiskutabelt

Det gælder ikke mindst i AskovFonden’s indsats KBH+, der er med til at udvikle, engagere, involvere og motivere unge mennesker, så de selv er med til at forme deres liv gennem kunst, musik, fortællinger og en aktiv deltagelse i en lang række projekter. Det er projekter, som de selv er med til at udvikle og forme, og som har den sekundære gevinst, at de unge ikke kun bliver ansvarlige for deres eget liv, men også engagerede i det omkringliggende civilsamfund, som de er en del af.

KBH+ er med til at løfte de unge, give dem en stemme og give dem troen på deres eget potentiale uanset kulturel, etnisk eller social baggrund. Gennem mangfoldige projekter og fællesskaber er AskovFonden med til at skabe større social inklusion og mindske den kulturelle ulighed, som mange har med fra deres opvækst.

Som en af KBH+’s brugere fortæller i bogen ’De Engagerede – 22 fortællinger om engagement af den danske ungdom’:

”(…) I tager os seriøst. At I møder os, der kommer i en ret sårbar situation, som nogen, der kan noget, gør, at vi faktisk tror på det. Og at vi GØR! Hvad jeg har oplevet hos jer gør, at jeg ikke bare sidder på mine arme og drømmer. Men at jeg har lyst til at ruske i folk, og få dem til at tage unge mere seriøst. Og at jeg tror på, jeg kan.”

 

I alle de år jeg har arbejdet med unge mennesker, har jeg set, at hvis vi oprigtigt er interesserede i at lytte til de unge og giver de unge muligheder og tro på, – at uanset hvad de har med af social og kulturel bagage – så har de så mange betydningsfulde kompetencer og evner, som netop folder sig ud, når de indgår i tætte relationer og i meningsfulde fællesskaber. Det er dét vi altid skal understøtte i vores arbejde. Derfor giver det absolut ingen mening, når systemet er med til at straffe forældre ved at trække i deres boligstøtte, fordi de unge tager ansvar og vil bryde den negative sociale spiral.

Lad mig slutte af med endnu et citat fra bogen ’De Engagerede’, som mine gode kollegaer, direktør i AskovFonden KBH+ Lene Stavngaard og relationsmedarbejder Tea Fromholt har skrevet og som på fineste vis beskriver, hvordan vi i AskovFonden arbejder med relationsvelfærd frem for systemvelfærd:

’ For manges vedkommende handler det i første omgang om at opbygge eller genopbygge styrken og modet til at tage ansvar og ejerskab for eget liv. Gennem selvindsigt opstår udsyn. Et vigtigt princip i vores arbejde er, at vi allerede ved den første kontakt er nysgerrige på, hvad den unge kan, frem for det vi eventuelt kunne synes, at de skulle lære. Ingen mennesker er tomme skaller, der skal fyldes, men alle har erfaringer og ressourcer, der kan sættes i spil, og vi tager udgangspunkt i, at de unge kan noget, som kan bruges og være værdifuldt for samfundet’

 

Fordi alle vinder, når ingen taber.

De bedste hilsner Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden

Læs flere blogs fra Helle Øbo her