AskovFondens årsberetning 2016

AskovFondens årsberetning for 2016 og mål for 2017 er på gaden

Tænk hvis vi målte vores samfund på, hvor gode vi er til at løfte folk fra at være udsat, til at blive et aktiv for samfundet. At den udsatte fik mulighed for at udfolde sit potentiale og altid fik den bedste relationsindsats, som både var dokumenteret og målrettet den enkelte.

Hvis vi brugte de bedste sociale indsatser, ville det samlede sparepotentiale på landsplan være mellem 2-5 mia.kr. (Mandag Morgen, 23. januar 2017). Vel og mærke årligt.
De penge kunne vi bruge til mere effektive og målrettede indsatser over for mennesker i udenforskab.

I 2016 er vi i AskovFonden blevet endnu mere bevidste om effekten af vores relationelle indsatser. Derfor har vi været optaget af at komme i dialog med omverdenen om, hvordan vi sammen kan udvikle bæredygtige sociale velfærdsløsninger, som kan komme langt flere til gavn og få mennesker til at gå fra at være udsatte til at blive et aktiv for samfundet.

“Når jeg kigger tilbage på 2016, er dét ord, jeg har brugt flest gange relationsvelfærd. Relationsvelfærd er for mig blevet den nye term for præcis dét, der kan reaktivere og genskabe vores velfærdssamfund, hvor alle borgere får en stærkere stemme og styrker vores fællesskab, foreningsliv og frivillighed.” Helle Øbo / adm direktør i AskovFonden

Du kan læse meget mere om AskovFondens arbejde og målsætninger for 2017 i den nye årsberetning, som netop er kommet på gaden.

 

Læs også blogs fra Helle Øbo her