Nyhedsbrev: Sociale investeringer med potentielt positivt afkast

Kære læser,

Mit nyhedsbrev handler om at investere i mennesker. Ikke kun med gode handlinger, men også som en reel økonomisk social investering med potentielt positivt afkast. Og hvad betyder social investering så?

I denne tid bliver der talt meget om to forskellige modeller, som kan anvendes til at udvikle sociale investeringer, nemlig Payment by Results og Social Impact Bonds. Payment by Results betyder, at kommunen betaler for den indsats, som virker. Social Impact Bonds handler om, at eksempelvis pensionsselskaber kan investere i sociale løsninger med mulighed for afkast.

Forudsætningen i begge økonomiske modeller er, at vi – for alle de indsatser vi laver – formulerer skarpe resultatindikatorer, som tager afsæt i hvad vi gør, hvorfor vi gør det, hvordan vi gør det og hvad, der kommer ud af det (effekten).

BLOG: Milliarder på socialområdet brugt i blinde

 

Umiddelbart kan man tænke, at sociale indsatser og forretningsmodeller ikke er forenelige størrelser. Men overalt udvikler sociale forretningsfolk nye modeller for, hvordan samfundsgavnlige formål kan løses gennem nye innovative sociale forretningskoncepter. Den sammentænkning på tværs af sektorer rummer store potentialer for nye måder at løse presserende samfunds udfordringer på. Som samfund må det være vores absolut vigtigste opgave at forhindre, at vi taber ét eneste barn på gulvet.

Dokumentation som forudsætning for sociale investeringer
I AskovFonden er vi optagede af dét, vi kalder meningsfuld dokumentation. Det betyder i praksis, at vi evaluerer og måler til gavn for det enkelte menneske for at kvalificere den praksis – og den relation – som er mellem medarbejderen og borgeren, og borgeren involveres i den feedback som skal videreudvikle- og kvalificere praksis. Når vi har andre menneskers liv i vores hænder, bør vi altid bestræbe os på at monitorere og dokumentere indsatsen, så vi får reel viden om, at det – vi tror, vi gør – rent faktisk skaber de forventede menneskelige forandringer.  Først når vi har den viden på plads, kan vi tale om at lave sociale investeringer.

En proaktiv tilgang til sociale indsatser
Et socialt paradigmeskifte kræver at vi tør tænke nyt. Det kan for eksempel være ved at implementere sociale investeringsmodeller. Sociale investeringer kræver et helhedssyn på det samlede samfund og et opgør med kassetænkning og kortsigtede økonomiske prioriteringer.
Konkrete forudsætninger for at arbejde med disse nye økonomiske modeller er følgende:

 

Det måske allermest epokegørende i denne sammenhæng ville være, at vi – med nye måder at tænke sociale investeringer på – kunne gå fra at arbejde reaktivt – som vi ofte gør i dag, hvor vi venter med at intervenere, til det ofte er gået galt – til at tænke og handle forebyggende og proaktivt. Resultatet ville blive at mennesker i midlertidige kriser kunne hjælpes effektivt videre, i stedet for at blive fastholdt alt for længe i et liv i udenforskab.

Det er netop det, vi ønsker. At sætte fokus på at en reaktiv social indsats, hvor vi hjælper mennesker til at komme igen, før det er gået helt galt og samtidig forebygge tilbagefald via indsatser af høj faglig kvalitet, som kan monitoreres og dokumenteres.

Dokumentation holder os skarpe
I sidste kvartal er to af AskovFondens indsatser, Askovhus og Dialog mod Vold, blevet vurderet af henholdsvis Socialstyrelsen og Socialtilsynet og begge indsatser er ratet blandt de bedste i Danmark.
Den vurdering opnår vi primært, fordi vi leverer reel hjælp til borgerne, vi ser og hjælper det hele menneske og hjælper til med, at de bliver i stand til at tage ansvar for eget liv og det samfund, de er en del af. Men vi opnår også den rating grundet vores grundige dokumentation.

Tænk hvis vi om kort tid kan investere i nye innovative sociale løsninger? Lige så vel som vi i dag kan investere i grønne aktier, fordi vi tror på, at en grønnere og mere bæredygtig verden er en god investering, som kommer alle til gode.

Kh Helle

 

Askovhus får for tredie år i træk topbedømmelse fra Socialtilsyn Hovedstaden med et samlet gennemsnit på 4,9 ud af 5.
 

Det er kvaliteten af alle Askovhus’ rehabiliteringsindsatser, der indgår i vurderingen sammen med en bedømmelse af borgernes og medarbejdernes trivsel, ledelse, økonomi og en række andre udvalgte emner. Socialtilsynet skriver bl.a., at ”…borgerne trives i tilbuddet … Det vurderes, at borgerne bliver støttet i at udvikle kompetencer, der gør det muligt for dem at leve det liv, de selv ønsker. Der tages udgangspunkt i den enkelte borger, idet det ses, at tilbuddet løbende arbejder på løsninger og muligheder, der er tilpasset den enkelte.”

Line Sidenius, direktør i Askovhus, siger i forbindelse med tilsynet: ” Det er dejligt med en så god bedømmelse af Askovhus, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg betragter det som en anerkendelse af den fagligt høje indsats, som medarbejderne hver dag leverer.”

Læs rapporten her

 

Dialog mod Vold er fremhævet som værende landets førende indsats inden for vold mod børn og unge.
 

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd et udkommet med en rapport, hvor de kortlægger de praksisser, der anvendes i indsatser til børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Derudover identificerer og beskriver de lovende praksis på området.

Kortlægningen redegør for hvilken praksis der anvendes i forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende indsatser til børn og unge udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i nære relationer. På baggrund af denne kortlægning har VIVE indkredset og beskrevet 14 lovende praksisser nærmere. Målet er at give praktikere inspiration til arbejdet med børn og unge, der har været udsat for vold eller overgreb. Kortlægningen er udarbejdet for SISO, Socialstyrelsens nationale videnscenter for sociale initiativer ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Også her har Dialog mod Volds igennem mere end 17 års dokumentation været en udslagsgivende faktor.

Susanne Nour Magnusson, direktør i Dialog mod Vold, siger i forbindelse med udnævnelsen: ”VIVE har i deres kortlægning vurderet vores arbejde med børn og unge på 11 parametre. Det er altså en helhedsorienteret vurdering der fokuserer både på resultater af behandlingen, samarbejdet med kommuner og andre relevante parter i sagen, dokumentation, forandringsteori mm. Det gode resultat vi opnår, er et stort skulderklap der viser os, at vi er på ret vej i vores arbejde med at udvikle det bedst mulige og mest integrerede tilbud til børn og unge i voldsramte familier.”

Læs rapporten her