AskovFonden etablerer døgnbemandet hotline for udsatte borgere i hovedstadsområdet

Mange af de mest udsatte sidder lige nu isoleret hjemme og oplever en stigende grad af ensomhed, angst og bekymring for hvordan de kan få hverdagen til at hænge sammen. I AskovFonden oplever vi et stigende behov for støtte for hver time der går.

Vi ved gennem 75 års erfaring med udsatte området, at behovet for et nødberedskab er størst i aften og nattetimerne. Det er her isolationen og ensomheden, ofte er størst. Det er når vi andre er sammen med vores familier, at de udsatte ofte, føler sig mest alene.

24 timer i døgnet, 7 dage om ugen

Derfor har vi etableret en døgnbemandet hotline som er åben 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Denne hotline har i første omgang åbnet fra på fredag den 3. april, hen over påsken frem til den 14. april. Og hvis der er behov for at holde åbent yderligere, så gør vi det. Hotlinen er finansieret af OAK Foundation International.

Påsken og de dertil hørende helligdage, er særligt udfordrende for mange udsatte, da de fleste steder er lukket ned i helligdagene og de psykiatriske skadestuer har svært ved at rumme den nuværende øgede efterspørgsel.

Adm. Direktør for AskovFonden udtaler:

”Det er med stor taknemmelighed, at AskovFonden, med finansiering fra Oak Foundation, kan åbne en døgnbemandet hotline fra på fredag. Nummeret er 35397242 og vil blive besvaret af fagpersonale hele døgnet.

Alle kan ringe

Det er nu de mest sårbare har brug for os, og vi oplever en stigende afmægtighed for dem hvor isolation og ensomhed, er oven i det, de normalt, slås med.”

På AskovFondens hotline kan vi rådgive og hjælpe dem, der henvender sig i forhold til at styrke deres egen trivsel og mentale sundhed. Vi har mulighed for at etablere en dialog om mestring i den konkrete situation den enkelte står i. Derudover kan vi bidrage til at forbygge at vold eskalerer i hjemmet, og at antallet af sårbare der bliver indlagt og/eller vil have brug for ekstraordinære indsatser efterfølgende bliver færre.

Vi er i kontakt med psykisk sårbare der ikke får spist og er på grænsen til et sammenbrud. Udøvere af vold, der kæmper med at være sammen 24 timer i døgnet og sårbare unge som er desillusionerede og uden et stabilt støttenetværk, der hjælper dem med at tackle krisen.

Alle der varetager AskovFondens hotline funktion er faguddannede og har kendskab til udsatte området.

KBH+ holder åbent selv om dørene er låst