AskovFonden modtager 550.000 kroner fra Foreningen Roskilde Festival

Stort tillykke til KBH+ og de mange aktiviteter der er i Ragnhildgade 1.
Foreningen Roskilde Festival har valgt at donere 550.000 kroner til vores arbejde med at inkludere udsatte unge i samfundet og skabe nye fællesskaber. Foreningen Roskilde Festival skriver blandt andet: ”Vi ønsker at støtte AskovFondens arbejde med at skabe positiv forandring inden for ungdomsledighed og ungdomssolidaritet og skærpe unges evner og styrke deres identitet”.

Donationen går dels til aktiviteter året rundt blandt andet Mad og Snak og dels til aktiviteter der foldes ud under Roskilde Festival 2015. Så kom og besøg os i Ragnhildgade 1 hver torsdag aften til mad og snak og hvis du skal på Roskilde Festival så er vi også der.