AskovFonden opretter et Advisory Board for Impact Investments

I dag har AskovFonden afholdt sit første #Energishot – vidensdeling fra morgenstunden. Pladserne var hurtigt booket og vi kunne byde på lækker morgenmad og vidensdeling omkring SIB (Social Impact Bonds). Til dem der ikke nåede at bestille plads, så afholder vi det samme #Energishot om SIB til Folkemødet på Bornholm lørdag den 18. juni kl. 11:30.

Næste #Energishot bliver den 24. august med emnet: Relationsvelfærd kontra Systemvelfærd.

    SIB-publikum

 

Vi kunne også i dag fortælle at AskovFonden opretter et Advisory Board for Impact Investments. 

Formålet med AskovFondens Advisory Board for Sociale Investeringer er at styrke AskovFondens aktiviteter indenfor social finance, collective impact og impact investments, herunder social impact bonds (SIB) med henblik på at skabe større fokus på dokumentation af konkrete resultater og gennemsigtighed omkring både det samfundsmæssige afkast og de budgetmæssige effekter i offentlige institutioner af enkelte sociale indsatser. Arbejdet skal dermed skabe bedre mulighed for langsigtet finansiering af de mest effektive sociale indsatser i Danmark.

Ud over AskovFondens adm direktør Helle Øbo sidder også Mathias Kryspin Sørensen og Anders Oskar-Kjøller Hansen i boardet.

 

SIB-Mathias

Mathias Kryspin Sørensen

Mathias har indgående ekspertise med finansielle forhold, offentlige-private partnerskaber (OPP) og samfundsøkonomiske beregninger. Mathias har været med til at pionere tankerne om impact investments, social finance og social impact bonds (SIB) i Danmark. Mathias arbejder hos FIH Partners og har en baggrund fra blandt andet Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ernst & Young. Mathias er uddannet økonom fra Københavns Universitet (cand.polit.).

 

SIB-Anders-og-Helle

Anders Oskar-Kjøller Hansen

Anders har indgående ekspertise med impact investeringer, samfundsøkonomiske beregninger og blended finance. Anders har været med til at pionere tankerne om impact investments, social finance og social impact bonds (SIB) i Danmark. Han arbejder for Nordic Development Corporation og har en baggrund fra blandt andet Finansministeriet, McKinsey og Copenhagen Economics. Anders er uddannet økonom fra Københavns Universitet (cand.polit.).