AskovFonden på Folkemødet i juni

Så går der ikke lang tid før AskovFonden også drager til Folkemødet 2016 på Bornholm.

Oplev debatter, pop-up brunch, #Energishot, Workshops, Bruger beretninger, Udfordringer og meget andet

AskovFonden – besøg os på Kæmpestranden J37

badges og vand

 

Vi er klar med 10 arrangementer med alt fra debatter, pop-up brunh, workshops, #Energishot, bruger fortællinger, udfordringer og meget andet.

Kig programmet igennem og hvis du er på Bornholm i de dage, så kig forbi til en eller flere arrangementer. Du er også velkommen til at komme og få en sludder, vi vil nemlig meget gerne sludre.

 

Her kan du klikke og se AskovFondens fulde program

 

Folkemøde Annonce final jpg

Torsdag den 16. juni

Kl. 15:00 – 15:45 KBH+

FOLKEMØDE UDFORDRINGEN 1.0 – Hvor langt kan du nå?

Hvor langt kan man egentlig komme med sin egen dagsorden på Folkemødet? Et ekspertpanel sender tre forskellige deltagere ud med den samme konkrete opgave på FM16. Med udgangspunkt i debatten om ungeinddragelse og politisk lighed skydes kapløbet i gang.

 

Kl. 16:00 – 17:00 ASKOVFONDEN

HVEM SKAL UDVIKLE OG FINANSIERE DE SOCIALE LØSNINGER I DK?

Hvem skal betale, når stat og kommune vælger at spare på de sociale ydelser? Kom og bliv klogere og bland dig i debatten, når landets fremtrædende eksperter, politikere og meningsdannere inde for det sociale område diskuterer, hvem der har ansvaret for at udvikle og finansiere de sociale indsatser.

 

Kl. 18:00 – 18:45 MIR SKOLERNE

FUNDAMENTET FOR – OG OVERGANGEN TIL DET GODE VOKSENLIV

Hvad skaber det bedste fundament og den bedste overgang til et godt voksenliv for udsatte og psykisk sårbare børn? Forskning viser, at elever der får en folkeskoleeksamen lever et fysisk og mentalt sundt liv, og har kvalitet i de nære relationer, har de bedste forudsætninger for et godt voksenliv.

 

Fredag den 17. juni

Kl. 10:00 – 10:45 DIALOG MOD VOLD

STOP VOLDEN HVOR DEN STARTER! – OM KÆRESTEVOLD OG HÆVNPORNO

Med udgangspunkt i en virkelig historie bliver publikum inddraget i en række dilemmaer. Efterfølgende er der debat med et panel af politikere, praktikere, eksperter og aktivister. Omdrejningspunktet er tidlig indsats til unge, der udøver vold.

 

Kl. 15:00 – 15:45 ASKOVFONDEN

HVORDAN BRYDER VI EFFEKTIVT DEN NEGATIVE SOCIALE ARV?

Hver eneste år bruger samfundet 40 mia. kr. på den sociale indsats i Danmark. Alligevel er det aldrig lykkedes at bryde den negative sociale arv. Hvad skal der til? Kom og bliv klogere på udfordringer og løsninger, når landets fremtrædende eksperter, politikere og meningsdannere debatterer.

 

Kl. 16:00 – 16:45 ASPA

KAN DET BETALE SIG AT GIVE PSYKISK SYGE EN UDDANNELSE?

Ja! Det gør en forskel at give psykisk syge mennesker den rigtige støtte og fleksible uddannelsesmuligheder, så de får modet og styrken til at tage ansvar for deres liv. Det skaber færre indlæggelser, mindre sygefravær og en reel mulighed for at få en plads og stemme i samfundet.

 

 

Lørdag den 18. juni

Kl. 11:30 – 12:15 ASKOVFONDEN

POP-UP #ENERGISHOT OM SIB – SPAR PENGE PÅ SOCIALE INDSATSER

Den sociale indsats i Danmark skal styrkes med flere resultatskabende indsatser, der skaber varige forbedringer af livskvaliteten og bedre muligheder for samfundets mest udsatte for at skabe en bedre tilværelse. Kom og hør AskovFondens #Energishot nu på Folkemødet.

 

Kl. 15:00 – 15:45 ASKOVHUS

TING TAGER TID – FRA SPISEFORSTYRRELSE TIL DRØMMEJOBBET

For Sarah og Ditte, som begge har en spiseforstyrrelse, var dét at få uddannelse og job både deres største ønske og en kæmpe drivkraft til at komme ud af sygdommens jerngreb. Men det krævede de rigtige rammer for at kunne lykkes. Oplev Sarah og Ditte fortælle, hvordan de kom videre med deres liv.

 

Kl. 18:00 – 18:45 KBH+

FOLKEMØDEUDFORDRINGEN 1.0 – FINALEN

Finalen, hvor de tre deltagere præsenterer deres dokumentar fra den overståede todages udfordring, og fortæller om hvordan det gik. Et panel af ungdomspolitikere fra hele det politiske spektrum diskuterer resultatet, hvordan det står til med ungeinvolvering i den offentlige debat og lighed i Danmark.

 

Søndag den 19. juni

Kl. 10:30 – 11:30 ASPA

POP-UP BRUNCH MED SAMTALEMENUER OM PSYKISK SÅRBARHED

Kom og spis din morgenmad i AskovFondens Café som i dagens anledning er flyttet til Bornholm. Du vil ud over lækker brunch blive budt på samtalemenuer med tema om psykisk sårbarhed.