AskovFonden på inspirationsbesøg i The Door

Downtown Manhattan i New York City ligger en bygning med flere etager. Over indgangen står der The Door. The Door bruger kulturelle og uddannelsesrettede aktiviteter til at hjælpe unge mennesker med at nå deres potentiale. Alt i et dynamisk, mangfoldigt og omsorgsfuldt miljø.
The Door har siden 1972 hjulpet unge i alderen 16-26 år. Dét der kendetegner de over 10.000 unge, der kommer i The Door hvert år, er at de står udenfor job- og uddannelsemarkedet. I The Door får de unge værktøjer til at mestre hverdagen, og hjælp til at komme videre i livet.
Alle ydelser tilbydes under ét tag. Der tilbydes kulturelle aktiviteter så som dans, musik, og kunst. Der tilbydes rådgivning, uddannelsesstøtte, juridisk rådgivning og lægeservice.

Via de kulturelle aktiviteter engagerer The Door de unge, lærer dem at kende og sluser dem videre til den type rådgivning eller den type aktiviteter, som den unge har brug for, og som kan være med til at styrke den unges selvværd og kompetencer, så at de kan komme videre i livet.

“The art is the hook – and then you can provide counseling” siger David Vincent, som er vice president i The Door.

Og det er rigtig! Hele stedet syder af liv. Der spilles musik, de unge hænger ud og der danses i hjørnerne.

Der er et rart sted at være – og det tiltrækker de unge.

 

Læse mere på door.org

 

AskovFonden arbejder på et fremtidigt samarbejde med The Door i forhold til aktiviteterne i KBH+