Fonds- og Partnerskabschef i AskovFonden bliver Camilla Ander Paarup

 

Den 1. januar byder vi Camilla Ander Paarup velkommen som Fonds- og Partnerskabschef i AskovFonden.

Camilla kommer med mange års erfaring inden for fundraising, strategisk kommunikation og udvikling og pleje af CSR og ESG-partnerskaber.  Med en solid baggrund i NGO-verdenen fra bl.a. Dansk Flygtningehjælp og Kræftens Bekæmpelse har hun opnået solide kompetencer i at skabe varige samfundsforandringer gennem stærke partnerskaber.

Camilla har flere års erfaring med at udvikle og implementere fundraising strategier, der understøtter både sociale formål og virksomheders ESG-mål og har solid erfaring med at samarbejde med både private virksomheder, offentlige institutioner og fonde.

Derudover har Camilla en kandidat fra IT-universitetet og er uddannet proceskonsulent.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at udvikle og styrke AskovFondens vision gennem strategiske samarbejder i tæt samarbejde med AskovFondens fem indsatser og derigennem sikre økonomiske støtte og stærke partnerskaber, der fremme AskovFondens vision om at skabe positive forandringer i samfundet ved at støtte udsatte grupper og udvikle nye løsninger på sociale udfordringer.

Jeg tror på, at mennesker engagerer sig personligt og søger fællesskab og personlige relationer omkring det, de brænder for. Jeg er passioneret omkring muligheder for at bidrage til meningsfulde projekter, der har en positiv indvirkning på samfundet.” – Camilla Ander Paarup

Helle Øbo udtaler: ”Vi har valgt at udvide vores sekretariat i AskovFonden, og jeg glæder mig til at byde Camilla Ander Paarup velkommen som Fonds- og Partnerskabschef i AskovFonden. Vi er sikre på, at Camilla med sine mange års relevante erfaringer kan bidrage til at udvikle og løfte vores samarbejde med både fonde og virksomheder.”

AskovFonden er en social organisation, der hjælper mennesker, der er udsatte i Danmark. Vi er en apolitisk organisation med det formål proaktivt at udvikle relevante sociale løsninger, der skaber inklusion af udsatte i samfundet.

 

For yderligere information kontakt Kommunikationschef Katja Faurschou.

M/ 20 86 07 86
E/ katja@askovfonden.dk