Askovhus og Dialog Mod Vold på Socialstyrelsens VISO-konference

viso-konference1

Askovhus og Dialog Mod Vold var AskovFondens udsendte på den årlige VISO-konference, hvor ca. 800 deltagere fra hele landets kommuner og regioner deltog.

VISO er Socialstyrelsens nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, der yder rådgivning til fagfolk på social- og specialundervisningsområdet.

Dialog mod Vold og Askovhus havde bemandet en stand på den årlige VISO-konference i Nyborg for at fortælle de ca. 800 deltagende om AskovFondens arbejde og de mange forskellige, specialiserede tilbud til socialt udsatte mennesker i samfundet.

Samtidigt var der også rig mulighed for at blive klogere på den nyeste forskning indenfor det sociale område med et tætpakket program af inspirationsoplæg, workshops og foredrag.

 

AskovFonden skaber udvikling og vækst gennem dokumentation

AskovFonden har i 20 år været optaget af, at kvantificere og måle sociale forandringer, og i dag måler vi hver eneste dag i vores 6 afdelinger.

Vi bruger AIM, som er en videnskabelig og statistisk dokumentationsmodel udviklet af AskovFonden og Danmarks Pædagogiske Universitet i 2001.

AIM giver dybdegående baggrundsviden om vores målgrupper, og måler – over tid – den sociale forandring, som vores indsats/forløb skaber.

Indsigterne fra dokumentationen bruger vi blandt andet til at skabe tættere relationer med vores brugere, til at udvikle nuværende og nye indsatser og til at opnå både offentlig og privat finansiering. Med andre ord – det er med udgangspunkt i dokumentationen vi udvikler og skaber vækst.