Askovhus: Kom til gratis workshop om spiseforstyrrelser

Den 22. januar afholder Askovhus en gratis workshop for medarbejdere i alle sjællandske kommuner. Her vil deltagerne få viden om borgere med spiseforstyrrelse og om de nye retningslinjer på området.

IMG_1803

I starten af november kom Socialstyrelsens nye nationale retningslinjer for borgere med svære spiseforstyrrelser. Retningslinjerne giver en række anvisninger til, hvordan kommunerne kan sikre kvalitet i rehabiliteringen for målgruppen.

I den forbindelse afholder Askovhus workshops for medarbejdere i henholdsvis Københavns Kommune, øvrige sjællandske kommuner og fynske kommuner. Her kan du som beslutningstager, leder og medarbejder i kommunerne blive klogere på de nye anvisninger, og på hvordan du kan arbejde med dem i praksis.

Askovhus har mange års erfaring med rehabilitering af borgere med spiseforstyrrelser. Sammen med Socialstyrelsen vil vi forberede medarbejderne til at arbejde efter de nye nationale retningslinjer og samtidig give et indblik i, hvad spiseforstyrrelser er for en størrelse.

Første workshop er blevet afholdt for Københavns Kommune. Den 22. januar afholdes workshop for medarbejdere i øvrige kommuner på sjælland. Tredje workshop er for fynske kommuner og afholdes i februar.

Workshopsene finder sted i AskovFondens lokaler på Struenseegade 9, 2200 København N. Tilmelding skal ske til maja.solvstrom@askovhus.dk.

Program

9-9.15: Ankomst og kaffe

9.15-9.25: Velkomst og kort film om Askovhus

9.25-10.05: Socialstyrelsen fremlægger de nye nationale retningslinjer

10.05-10.20: Pause

10.20-10.45: Case-arbejde i grupper

10.45-11.15: Præsentation fra grupperne

11.15-11.50: Askovhus fortæller om vores erfaringer med rehabilitering

11.50-12: Spørgsmål og tak for i dag