Har du gennemført et behandlingsforløb for BED, eller bliver du snart færdig? Og ønsker du at arbejde videre med dine mål igennem efterbehandling?
Askovhus tilbyder lige nu et gratis efterbehandlingsforløb, som foregår i naturen. Her vil du få mulighed for at gå i dybden med dine egne mål og arbejde med temaer som selvværd, identitet, (krops)accept, dømmende tanker og dét at føle sig utilstrækkelig eller forkert.
Forløbet har til formål at støtte dig i tiden efter, du har været i behandling for din spiseforstyrrelse. I efterbehandlingen er det både muligt at arbejde med at forebygge tilbagefald og at holde fast i de gode vaner fra behandlingen samtidigt med, at vi kigger frem mod nye mål.
Hvad laver vi i efterbehandlingsforløbet?
Efterbehandlingsforløbet varetages af to psykologer med speciale i spiseforstyrrelser, og det er baseret på naturterapeutiske metoder. Det betyder, vi laver forskellige øvelser i naturen, hvor vi arbejder med dine mål og forskellige udvalgte temaer. Vi kommer til at bruge naturen og dens forskellige rum til f.eks. at registrere egne grænser og behov via sanserne og til at arbejde med naturens symboler ift. identitet og selvværd. Vi kan også arbejde med kroppen ud fra dit eget udgangspunkt og med at finde ro og fred i naturen, f.eks. omkring et bål eller under en stjernehimmel.
Forløbet er støttet af Bikubenfonden og tilbydes gratis.
Du kan læse mere om det praktiske, datoer osv. her.
Er du interesseret i at deltage?
Hvis du kunne være interesseret i at deltage eller høre mere om vores efterbehandlingstilbud, skal du være velkommen til at kontakte os på info@askovhus.dk eller tlf. 35 30 17 45. Vi ser frem til at høre fra dig.