Blog: Hvad skal der til for, at vi får brudt den negative sociale arv i fremtidens velfærd?

Det er en katastrofe, at der ikke er sket noget som helst inden for den sociale velfærd siden 1998, og vi har brug for nye løsninger.” – Marianne Jelved

Så klart sagde Marianne Jelved det, da vi på årets Folkemøde 2019 satte fokus på fremtidens velfærd. Men hvordan skal vi indrette os bedst muligt, så mennesker ikke falder ud over kanten, men i stedet bliver grebet i en sund og velfungerende velfærdsmodel? På Folkemødet holdte vi 11 debatter, hvor vi sammen med politikere og fageksperter diskuterede, hvad der skal til for, at vi når bedre i mål. For en ting er sikkert, vi har brug for at gøre tingene anderledes.

Hvor er hånden i ryggen?

På trods af gode intentioner oplever jeg stadig ikke, at vi er blevet bedre til at tage os af de allermest udsatte. Dem, som har brug for mere end et hurtigt quick fix, og som ofte har brug for hjælp fra flere forvaltninger på samme tid. Det er mennesker, som oftest selv er vokset op i udsathed, og hvor indikatorer på mistrivsel viser sig i de tidlige leveår. Alligevel er det min erfaring, at de ofte må gennemgå, hvad der føles som en ørkenvandring af bureaukrati og systemvelfærd, før de får den hjælp, som for alvor kan bringe dem videre, hvis de ikke til den tid, har givet helt op.

Et konkret eksempel fra denne uge er en ung, som kommer i en af AskovFondens indsatser. Han er lige kommet ud af fængslet, og det første han gør er, at komme til det eneste fælleskab han kender udover de kriminelle miljøer. Den aften han kommer, er vores socialrådgiver i huset (for det er der de unge kommer), og han nærmest løber hende i møde og siger ”du skal hjælpe mig med at finde et arbejde nu”. Han er tydligt desperat for at komme i gang med noget nu og her, som kan holde ham ude af kriminaliteten, og han har ikke tålmodighed eller lyst til at tale med en han ikke kender, og så skal det være nu. Det betyder, at han og socialrådgiveren sætter sig ned og bruger tre timer på at søge alle jobmuligheder og inden aften er omme, har han fået et job, hvor han skal møde den følgende lørdag kl.10.

Det kunne også være endt på denne måde: Ung kommer ud af fængslet efter otte måneder, han har tilknytning til bandemiljøet, og han ved ikke, hvor han skal gå hen, hvis han skal prøve at gå en anden vej. Jobcenteret føles langt væk, og hans erfaringer er præget af nederlag og et møde med et system, hvor han ikke føler sig hørt. De fortæller ham blot, hvad han skal gøre, men hvis han vidste det, så ville han jo bare gøre et selv.

Det her er en ud af mange historier om, hvad fleksibilitet, relationer og her og nu indsats kan gøre, og jeg mener, at hvis vi skal en anden vej i fremtidens velfærd, så skal vi have større fokus på, hvad det er for forandringsnøgler, som for alvor skaber forandring. Vi kalder det relationel velfærd, fordi forskning indenfor socialområdet peget på, at det er i mødet med den rette person, at den enkelte for alvor kan få mod til at bryde med den negative sociale arv.

Sociale Investeringer som værktøj

Til trods for, at vi aldrig har brugt flere penge sociale indsatser, er vi ikke blevet bedre til at bryde den sociale arv. Det betyder, at de børn, der vokser op i socialt udsatte familier, er i høj risiko for selv at ende på samfundets bund, og det kan vi ikke være bekendt.

En af de løsninger som blev nævnt i flere debatter, er Sociale Investeringer og partnerskaber med erhvervslivet.

Sociale investeringer modeller handler om at få udviklet nye måder, hvor man kan investere i mere velfærd ud fra nogle klare resultatindikatorer. Det kan gøres ved hjælp af en model, man kalder Social Impact Bond, som betyder, at der er en investor, som tager risikoen ved at lægge pengene up-front, så kommunen kun skal betale for det, der virker, eller Payment By Result, som betyder, at kommunen aftaler direkte med en serviceleverandør, hvad der skal opnås før, at pengene kan betales. Begge modeller forudsætter, at der er klare aftaler om, hvad der skal opnås, så dem man skal hjælpe reelt oplever og opnår en effekt af indsatsen. På den måde er sociale investeringer, altid først og fremmest til gavn for dem, der er målgruppen i det man går fra at fokusere på aktivitet til effekt.

Fokus er at gå fra at se indsatser for mennesker, som en investering i stedet for en omkostning, som vi gør i dag.

De nødvendige partnerskaber

AskovFonden etablerede for to år siden et partnerskab med Den Sociale Kapitalfond, Kammeradvokaten, EY og Nordic Development Corporation med henblik på, at samle alle kræfter på at nå en fælles vej for Sociale Investeringer. Det har betydet, at vi på sidste års folkemøde og dette års folkemøde, har haft nogle kvalificerede debatter om sociale investeringer og fremtidens velfærd med mulighed for at få debatteret alle vigtige aspekter.

Nogle kommuner er bekymret for de juridiske benspænd, når vi taler sociale investeringer, og her siger Jens Bødtcher-Hansen, Partner og advokat, Kammeradvokaten ”Hvis der er økonomisk vilje er der også juridisk mulighed. Det er ikke det juridiske, der stopper, det er det politiske”.

Nu handler det blot om mod til handling, så vi kan få gjort os nogle erfaringer. Claus Bjørn Billehøj fra Den Sociale Kapitalfond sagde det således ”Vi kommer til at begå fejl, og vi skal begå fejl, sådan er det i alle opstarter”.

Det værste vi kan gøre, er ikke at gøre noget i angsten for at begå fejl. Det handler i sidste instans om mennesker, der har brug for at få den rette hjælp, på det rette tidspunkt og med den rette indsats.

Jeg bliver glad og optimistisk, når jeg hører om de tiltag, der er i gang med Sociale Investeringer, for der skal nye måder at gøre tingene på, hvis vi vil lykkedes”. – Marianne Jelved.

Endelig har vi behov for at få et endnu tættere samarbejde med erhvervslivet, for det er nu engang sådan at arbejdspladsen er et vigtigt fælleskab for de allerfleste mennesker.

I debatten med overskriften: Hvordan kan erhvervslivet biddrage til den sociale velfærd? Udtalte Flemming Bendt, Adm. direktør fra ISS det således: ”Det at arbejde strategisk med at inkludere udsatte i sin virksomhed, giver god mening for ISS. Vi har stadig primært fokus på den økonomiske bundlinje, men også den sociale”.  På samme måde udtalteMads Hvitved Grand fra Salling Group ”Det er en skrøne, at man ikke både kan have økonomisk og social bundlinje i fokus, de to ting er ikke modsætninger”.

Vil du være med til at sætte dagsorden?

Udover at lytte til en masse kloge mennesker, har AskovFonden i år valgt at give alle andre muligheden for at komme med deres bud på fremtidens velfærd. Det har vi gjort ved at udvikle en APP i samarbejde med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Her kan alle gå ind via Trend Navigator og skrive FM19, og således give dit bud på hvilke trends der komme til at være de vigtigste i fremtidens velfærd.

AskovFondens vision er:… at få mennesker til at tage ansvar og ejerskab for deres eget liv og det samfund de er en del af. Det kan vi kun gøre i samarbejde med omverden, og derfor vil jeg gerne sige TAK til alle der deltog på årets Folkemøde og til dig, fordi du læser med her og husk, at du har også mulighed for at blande dig i debatten ved at gå ind på vores APP.

Med ønsket om en dejlig sommer.

Kærlig Hilsen

Helle Øbo

Læs flere blogs fra Helle Øbo

Modtag nyhedsbrev fra AskovFonden