Blog: Er det et samfund værdigt, at antallet af unge hjemløse stiger?

Lige om lidt er det for koldt at sove ude om natten, og jeg håber, at alle aktører sammen vil handle hurtigt, målrettet og effektivt med henblik på at etablere nogle værdige løsninger for unge, der ikke har et sted, de kan kalde et hjem.

Antallet af unge hjemløse er rekordhøjt, og det fortsætter med at stige, hvis vi ikke griber ind med en helhedsløsning.

Når det gælder hjemløse, så lader det desværre meget tilbage at ønske. Der er brug for at arbejde i nye konkrete løsninger, med fokus på helhedsløsninger, så de unge får den rette hjælp på det rette tidspunkt.

Det er langt fra nogen statshemmelighed, at antallet af hjemløse har været stigende siden 2013 – og fortsat vokser. Det kan til gengæld undre, at der ikke for alvor er taget hånd om den triste udvikling og sat nye initiativer i søen, der kan skabe en langt mere helhedsorienteret løsning for de hjemløse.

Tallene taler for sig selv: Siden 2009 er hjemløsheden steget med 23 procent, konkluderer en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Dengang var antallet af hjemløse 4.998. I dag er det 6.148.

 

Voldsom stigning i antallet af hjemløse unge
Den største stigning i antallet af hjemløse er dog blandt de unge i alderen 25 til 29 år. Her er antallet af hjemløse steget med 29 procent siden den forrige kortlægning i 2013.

Dette til trods for at den forrige VKO-regering fik vedtaget den såkaldte Hjemløsestrategi, og at der i 2013 blev afsat 72,5 millioner på satspuljen til at forebygge hjemløshed blandt unge. Daværende social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) udtalte: »Det handler blandt andet om, at de hjemløse får et sted, hvor de kan bo, og hvor de kan blive ved med at bo, så vi kan standse den sociale deroute«.

 ”Problemet er, at vi stadig ved alt for lidt om årsagerne til, at unge bliver hjemløse, og derfor famler i blinde, når vi igen-igen laver indsatser, der skal forebygge og bryde hjemløshed blandt unge”

Set i lyset af, at der både er afsat penge til unge hjemløse, og at alle er enige om, at der skal ske noget på området, er det interessant, at det kun er gået den gale vej.

Problemet er, at vi stadig ved alt for lidt om årsagerne til, at unge bliver hjemløse og derfor famler i blinde, når vi igen-igen laver indsatser, der skal forebygge og bryde hjemløshed blandt unge.

AskovFonden var igennem en årrække med til at drive et herberg for unge hjemløse. Og da jeg tiltrådte som direktør i AskovFonden i 2013, var det første jeg gjorde at iværksætte en undersøgelse af målgruppen, der kom på herberget, for at kortlægge hvem det var, hvorfor de var kommet dertil og ikke mindst, hvad de unge selv mente, var afgørende for at bryde hjemløsheden.

”Når man ikke har nogen særlige relationer med andre mennesker, som gør, at man føler sig værdifuld, kan et utrygt miljø på et herberg være et bedre alternativ end en bolig, hvor ensomhed og isolation for alvor bliver tydeligt”

 

Store udfordringer ud over hjemløsheden

Det vigtigste jeg lærte var, at når man er ung hjemløs, så er man ikke bare uden bolig, men oftest uden nogen form for bæredygtige relationer. En omstændighed, der gør stort udsalg på udsathedsbarometeret og som skal adresseres, hvis man skal bryde med hjemløsheden.

En anden væsentlig omstændighed er, at en bolig ikke er det samme som et hjem. Når du ikke har mennesker, der passer på dig – og nogle du kan støtte sig til – så er sandsynligheden for tilbagefald ikke kun stor, men nærmest forventet. Et hjem er et sted, hvor du føler sig godt tilpas, hvor du kan finde ro og være sammen med de allermest betydningsfulde mennesker i dit liv. Når du ikke har særlige relationer med andre mennesker, som gør, at du føler sig værdifuld, kan et utrygt miljø på et herberg være et bedre alternativ end en bolig, hvor ensomhed og isolation for alvor bliver tydelig.

Derfor har det hidtidige fokus ’Housing First’ haft sin begrænsede effekt, da målgruppen først og fremmest har andre udfordringer, som skal håndteres, før man kan tale om en bolig-løsning. De unge, jeg mødte, var ikke kun ensomme og potentielt isolerede for omverdenens fælleskaber, men havde oftest været en del af samfundets allermest sårbare målgruppe fra barnsben. Mange havde været anbragt fra den tidlige barndom, og de allerfleste havde andre problemer end hjemløshed, såsom stofmisbrug, diagnoser og andre svære problemer at slås med.

”Jeg håber, at alle aktører sammen vil handle hurtigt, målrettet og effektivt med henblik på at etablere nogle værdige løsninger for unge, der ikke har et sted, de kan kalde et hjem.”

Derfor er det selvfølgelig ikke en løsning at flytte for sig selv, og skulle magte en hverdag alene, hvis man også skal håndtere de andre og for manges vedkommende endnu mere vanskelige livsomstændigheder.

 

Skab sammenhæng for de unge

Vi har brug for at lave en kortlægning af unge hjemløse og arbejde med helheden frem for med fragmenter af de unges liv. Vi skal først og fremmest sikre, at overgangen – fra herberg til bolig, og sikre koordinering og sammenhængen mellem systemets indsatser.

Jeg vil vove den påstand, at vi først kan hjælpe unge hjemløse, hvis vi tør erkende, at det er helhedsløsninger, der skal til. Løsninger som afhjælper både årsager til – og symptomer i problematikken for de unge. Hjemløshed handler oftest om flere udfordringer end hjemløshed, og hvis vi ikke sikrer os, at vi giver den rigtige hjælp, på det rigtige tidspunkt, så er risikoen for tilbagefald ikke kun meget sandsynlig, men også med til at fastholde unge i afmagt og derouten til et liv i udenforskab.

 

Her er tre bud på, hvordan vi skaber konkrete helhedsløsninger for unge hjemløse:

  • En-til-en, relation som den gennemgående forandringsnøgle. De unge skal føle sig mødt og lyttet til. Vi ved, at dét, der skal til for at bryde den sociale arv er, at blive mødt af et menneske, der tror på én og følger én kontinuerligt igennem en længere periode. Derfor skal vi på tværs af indsatser og forvaltninger etablere en grundstruktur, der gør at fagprofessionelle – der er specialiseret i netop hjemløshed – er dem, som de unge møder og som således koordinerer med systemet og relevante forvaltninger. Således sikrer vi, at de unge fokuserer på deres positive forandring og ikke bruger alle deres ressourcer, som det er tilfældet nu, på at slås med et bureaukrati og diverse forvaltninger.
  • Udredning – med afsæt i en grundlæggende respekt for, at unge – der er hjemløse – har forskellige baggrunde og behov, skal vi lave en professionel udredning med fokus på ressourcer, udfordringer og de unges ønsker for et godt liv. Her vil vi også identificere bagvedliggende årsager til hjemløsheden. Det er altid med udgangspunkt i det enkelte menneske, vi planlægger og igangsætter interventionen.
  • Ingen standard løsninger! One size fits all-modellen gælder ikke for hjemløse. Derfor må vi udvikle konkrete boligløsninger, som både er helt almindelige boliger, men også bofælleskaber og andre former for bo-muligheder, som kan imødekomme de unges individuelle behov. I AskovFonden har vi eksempelvis boliger, hvor – unge med spiseforstyrrelser – bor sammen med almindelige studerende, således at de oplever, at et helt almindeligt ungdomsliv også indeholder udfordringer, som skal tackles og håndteres.

 

’Vi skal turde måle på effekten af de løsninger, vi udvikler. På den måde kan vi løbende blive klogere på – og bedre til – at investere begavet i de løsninger og allervigtigst de mennesker, det handler om’

Vi hører det ofte, men ikke desto mindre er det yderst relevant at pointere. Vi kan måle et samfund på, hvordan vi håndterer de allersvageste, og unge hjemløse er ikke et samfund som Danmark værdigt, hvis du spørger mig.

FORDI ALLE VINDER -NÅR INGEN TABER

Kærlig hilsen Helle Øbo

Helle Øbo 6/2016