Når vi ved, at forandring skabes, når vi gør noget andet, end vi plejer, kan det undre, at man »behandler« massivt skolefravær med skole.
De børn, der har voldsomme belastningsreaktioner efter en forfejlet skolegang, ofte med mange skoleskift, mødes igen og igen med krav om skolegang.
Og ja, det er vigtigt, måske det allervigtigste, at alle børn får uddannelse og en tro på, at de er værdifulde bidragydere i det store fællesskab. Men vejen derhen behøver måske ikke at være så lige, som den er nu.
Vi ved, at trivsel er en vigtig forudsætning for læring, og alligevel oplever vi, at kravene til den faglige undervisning ofte er det mest afgørende parameter for, at vi lever op til kommunernes forventninger.
Vi oplever jævnligt at få visiteret børn med massiv modstand på skole til skolegang på vores behandlingsskoler Mir. Indkøringsperioden er ofte meget lang og meget svær. For uanset, hvad vi gør, er vi repræsentanter for et skolesystem, der vækker modstand og angst.
For mange børn er mor og far blevet de eneste tryghedspersoner, og derfor bliver indkøringen ofte afhængig af, at enten mor eller far er med i skole i korte eller længere perioder. Det stiller store krav til forældre, der i forvejen er presset helt i bund og virkelig har brug for, at andre overtager ansvaret for bare en stund.
Det vigtige frikvarter
For nylig var en flok voksne og børn fra de to Mir skoler på vildmarkstur med vores ambassadør Rane Willerslev. Her, langt væk fra skolens krav og rammer, så vi børn, der blomstrede, legede, dannede nye venskaber og relationer – og bare var børn. Tænk, hvis børn med skolemodstand kunne få lov til at »nulstille« deres skolegang på den måde. Få lov til at lege, gå på opdagelse og have lange samtaler om livet, uden at der hele tiden ligger et krav om traditionel skolegang.
Jeg kunne ønske mig, at børn, der visiteres til behandlings- og undervisningsinstitutioner, først og fremmest får seks måneder med en relationskompetent voksen, hvor målet alene er at skabe trivsel og tro på fremtiden, inden de visiteres til skoletilbud.
Og tænk, hvis den voksne, med sit kendskab til barnets kompetencer og interesser, kunne følge med ind i skolen i opstarten, være brobygger til de nye voksne og den nye ramme. Så mor og far kan bruge deres energi på at være netop det, mor og far.
Katrine Nordvig, direktør på Mir skolerne/AskovFonden
Dette indlæg blev bragt i Berlingske den 30. september 2024. Du kan læse indlægget i avisen her