Debat: Fritidslivet kan være et stærkt våben mod mistrivsel i skolen

Indlæg skrevet af Katrine Nordvig, direktør på Mir Skolen og bragt i Impact Insider. Foto: Stine Heilmann.

Fritidslivet er et sted, hvor fællesskaber formes, og hvor børn får de erfaringer, der gør dem i stand til at lykkes – i skolen og i livet. Det bør vi tage alvorligt.

I debatten om mistrivsel, skolevægring og ufrivilligt skolefravær taler vi ofte om skolefællesskabet som det naturlige sted at sætte ind.

Men hvad nu, hvis vi i stedet vendte blikket mod fritidslivet – SFO’er, klubber og andre fritidstilbud – og så dem som en strategisk bro ind i netop det fællesskab, mange børn har svært ved at finde fodfæste i?

Fritidslivet har sin egen logik: færre krav, mere leg og større mulighed for at deltage på egne præmisser.

Det gør fritidstilbud til en ideel arena for børn, der har brug for at øve sig i sociale relationer, uden samtidig at skulle præstere fagligt.

For børn med skoleudfordringer kan fritidslivet være det første sted, hvor de oplever at høre til i et fællesskab.

Trivsel er en forudsætning for læring

Vi ved, at social trivsel er en forudsætning for læring. Når børn føler sig trygge og som en del af et fællesskab, tør de engagere sig, fejle og lære.

Men det kræver, at vi tænker i helheder og ser fritidslivet ikke som et fristed adskilt fra skolen, men som en integreret del af løsningen.

På MIR skolen har vi for eksempel set, hvad der sker, når fællesskabet rykker uden for skolens rammer.

På vores årlige vildmarkstur i den svenske natur sker der noget særligt: børn, som i hverdagen holder sig på sidelinjen, træder frem. De tager ansvar, knytter bånd og mærker, at de har værdi for gruppen. De oplever at være med – uden skemaer, skærme og skolepres. Den erfaring tager de med hjem og bruger som afsæt til at træde mere aktivt ind i skolefællesskabet.

Klæd fritidspersonalet på til brobygning

Det peger på et centralt spørgsmål: Hvorfor arbejder vi ikke mere bevidst med at klæde fritidspersonalet på til at spille denne vigtige brobyggerrolle?

Alt for ofte prioriteres kompetenceudvikling til skolens lærere, mens fritidspersonalet efterlades uden samme støtte og faglige rammer.

Samtidig står fritidslivet i dag over for nye udfordringer.

Ifølge en rapport fra Børns Vilkår (2025) bruger børn og unge markant mere tid foran skærme, og tilknytningen til foreningslivet er dalende.

Det betyder, at fritidstilbuddene i stigende grad er én af de få tilbageværende arenaer, hvor børn kan erfare fællesskab i virkeligheden, i fysisk samvær med andre, gennem leg, relationer og oplevelser.

Hvis vi vil styrke børns trivsel, modvirke skolevægring og skabe grobund for deltagelse, må vi udvide perspektivet.

Fritidslivet er ikke bare et sted, hvor børn venter på at blive hentet, eller går hen og fordriver tiden efter skole.

Det er et sted, hvor fællesskaber formes, og hvor børn får de erfaringer, der gør dem i stand til at lykkes. Også i skolen. Også i livet.

Derfor er det på tide at tænke nyt:

At invitere fritidspersonalet med ind i den fælles pædagogiske tænkning.
At udvikle redskaber, supervision og efteruddannelse på tværs af skole og fritid.
At se fritidslivet som en aktiv medspiller i arbejdet med inklusion og fællesskabsdannelse.
Vi skylder børnene at tage fritidslivet alvorligt – ikke som supplement, men som strategi.