Del din historie og hjælp os med at hjælpe andre

Har du været i et parforhold, hvor der var vold? Er du selv kommet til at slå din partner?

Så vil vi meget gerne tale med dig for at blive bedre til at stoppe vold.

AskovFondens afdeling Dialog mod Vold samarbejder med Lev Uden Vold om en undersøgelse om vold i parforhold.

Vi vil gerne interviewe dig, der har været voldelig overfor en partner, og høre om dine tanker og erfaringer med at få støtte til at leve et liv uden vold.

Interviewene skal bruges i et vidensprojekt, hvor vi undersøger vejen fra et parforhold med vold, til et liv uden vold med de udfordringer og barrierer, der kan være i forhold til at få støtte og hjælp fra andre. Undersøgelsen skal gøre os klogere på, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at opspore vold i familien og tidligt tilbyde støtte og hjælp.

Interviewene vil finde sted fra januar til februar 2020. Vi kan lave interviewet hvor, og hvornår det passer dig.

Du vil være anonym, og vi sørger for, at man ikke vil kunne genkende dig i undersøgelsen.

Vil du hjælpe os, så ring 31 62 44 41
eller send en mail til Marie Nymand Frederiksen på mnf@levudenvold.dk