186.000 mennesker modtog i 2020 en social indsats, men de fik hverken den rette eller de rettidige støtte fra samfundet og der er ikke gode politiske intentioner der mangler. Tværtimod!

Jeg oplever, at alle politikere, på tværs af partier, gerne vil sikre at dem, der har allermest brug for hjælp, faktisk får det. Problemet er dog, at hver gang der opstår en kritisk sag i medierne, skal der vises handlekraft, og det bliver oftest løst med ny lovgivning, som skaber nye barriere for de mennesker, der skal give og modtage den afgørende hjælp.

Den dynamik skal stoppes. Vi skal have det medmenneskelighed tilbage i vores velfærd. Det kræver først og fremmest et opgør med måden vi styrer samfundet på – New Public Management (NPM). NPM handler om kontrol- og målstyringsprincipper, der kan måle organisationens performance, men problemet er at det, der er vigtigst, nemlig borgernes udbytte, ikke er en del af monitoreringen.

Min påstand er, at man kan have en nok så effektiv offentlig sektor, med diverse målstyringsprincipper, men hvis vi ikke måler på det rigtige, så er det i værste fald med til at skabe benspænd for det formål, velfærdssamfundet er sat i verden for at udfylde, nemlig at hjælpe borgeren.

Som professor Jacob Torfing skriver i 2016:

”Vi har sat et vældigt system i gang, som udarbejder omfangsrige kontrakter, evalueringer, årsrapporter, akkrediteringer osv., uden at det har ført til øget tilfredshed med kvaliteten.” (Torfing, 2016, s. 4)

NPM bruger mange ressourcer på at måle og monitorere aspekter, der ikke hjælper det enkelte menneske, men blot registrere tid og ressourcer. Det har samtidig den konsekvens, at det ikke tager højde for det enkelte menneskes behov, men omvendt har fokus på, at borgeren skal passe ind i systemets forhånds planlagte aktiviteter.

Hvis vi for alvor skal ændre vores velfærdssamfund, så kræver det, at fokus er på resultatet frem for processen. Det vigtige spørgsmål er ikke: “Hvad virker?” Men snarere: “Er det, vi gør sammen det, der virker for dig?”

Knud Aarup efterlyser i sit indlæg fra 7. september 2022 en vision for vores velfærd. Jeg mener, at den vision må være at skabe velfærd med fokus på effekt for dem vi skal hjælpe.

Fremtidens velfærd må bygges på relationer med de mennesker, vi skal hjælpe, og indrettes efter dem. Det kræver en ongoing læringskultur, hvor relationen mellem mennesker kommer i centrum.

Relationen som vigtigste forandringsnøgle

Relationel metode er både en måde at se på det offentliges WHY, og hvordan. Hvor effekten som udgangspunkt ikke er bedre, end vores evne til at skabe relationer med og ikke for de mennesker vi skal hjælpe.

Mennesker kan og vil engagere sig i eget liv, hvis de bliver mødt som et ligeværdigt menneske, og en antagelse om at vi skal forstå mennesker i den kontekst, de lever i. Det kræver i praksis, at vi giver medarbejderne frihed til at opbygge autentiske relationer med de mennesker, de skal hjælpe.

Alle mennesker har ressourcer, men hvis vi kun fokuserer på det, der ikke fungerer, så vil det automatisk forstørres, frem for de mulige ressourcer, som i sidste instans skal gøre det enkelte menneske i stand til at klare sig selv.

Hvordan ønsker du selv at blive mødt?

Jeg undres over, hvordan vi kan tro, at udsatte mennesker har brug for at blive mødt anderledes end os selv. Det at blive mødt af et andet menneske, som er interesseret i at blive klogere på, hvem vi er, og hvad vores baggrund og ressourcer er, mener jeg er almindelig medmenneskelighed, som burde være grundlæggende for hele vores velfærd.

Hvis vi ønsker, at mennesker skal tage ansvar for deres eget liv, må vi vise dem tillid og tro på, at de selv kan være med til at finde vejen.

Hvorfor ikke spørge dem det handler om – borgeren?

Nogle mennesker har brug for mange møder, andre har brug for få. Men vi har alle brug for at blive mødt med menneskelighed og tid til at blive motiveret.

Jeg har gennem de seneste knap 3 år været engageret i et udviklingsarbejde i Aarhus Kommunes Familiecenter, og her påvises det helt enkelt at ved at sætte relationen, til dem de skal hjælpe, i fokus, så oplever familierne at få bedre hjælp, og bliver hurtigere i stand til at klare sig selv. Hvilket sparer kommunen for penge, fordi der ikke bliver iværksat en masse foranstaltninger, som ikke er ønsket af familien.

Uddrag fra interview med familie fra Aarhus.

”Vores første møde var hjemme hos os, hun spurgte ind til baggrunden, hvad vi er for en familie. (…) Jeg ved godt, at hun har nogle faglige mål, men vi har været med til at finde de løsninger, der passede vores familier.”

Den kommende regering bør stille sig selv det afgørende spørgsmål, hvordan får vi velfærdssystemet til at passe til borgerne og ikke omvendt. Min vision er en velfærd, der bygger på relationer, medmenneskelighed og effekt for borgeren.

// Helle Øbo, adm. direktør AskovFonden