Foto: Stine Heilmann

Det kan nogle gange virke som om, at velfærd er blevet noget, vi alle har krav på.

Problemet er, at hvis stort set alle borgere i Danmark skal have hjælp, får de, der har allermest brug for det, ikke den nødvendige støtte. Jeg tænker særligt på børn og unge, der vokser op i udsathed, og som, på trods af ambitionen om lige ret til uddannelse, alligevel ikke får de samme muligheder som andre.

Virkeligheden er, at 7 ud af 10 anbragte børn ikke får folkeskolens afgangseksamen. Det viser en undersøgelse fra Børns Vilkår i 2024.

7 ud af 10! Det er simpelthen ikke godt nok i Danmark. Hvis vi anbringer børn uden for hjemmet, skal vi vide, at vi som minimum kan understøtte deres liv bedre, end hvis de ikke var blevet anbragt.

 

Det store uforløste potentiale

En af udfordringerne er, at udsathed ofte er forbundet med ensomhed og isolation, og her kommer det offentlige til kort. En kommune kan (og skal) ikke løse menneskers ensomhed, men det kan civilsamfundet til gengæld. Måske har nogle familier ikke brug for at komme i familiebehandling, men vil have større gavn af at blive hjulpet hen i den lokale madklub, hvor der er andre forældre og børn.

Civilsamfundet er ofte en del af menneskers hverdagsliv, og kan derfor være med til at understøtte de offentlige indsatser fx gennem lektiecaféer, sportsaktiviteter og lignende. Et konkret eksempel er det vi i AskovFonden kalder WeekendFællesskabet. Et tilbud initieret af unge med psykisk sårbarhed, som påpegede, at de mest sårbare timer er i aften- og weekendtimerne.

Ensomhed opstår sjældent mellem kl. 9 og 17, og derfor skal vi blive bedre til at skabe bro mellem de specialiserede socialindsatser og civilsamfundets mange tilbud.

Jeg mener, at et værdigt liv handler om at give mennesker styrken, modet og troen på, at de kan selv. Det kræver, at fremtidens velfærd forstår sine begrænsninger og formår at udnytte det store, uforløste potentiale i at bygge bro til civilsamfundet.

Når kun 3 ud af 10 anbragte børn opnår folkeskolens afgangseksamen, er det tydeligt, at vi har brug for nye løsninger, hvor fokus er på at give de mest udsatte den støtte og de muligheder, de fortjener – gennem et tættere samarbejde mellem civilsamfundet og det offentlige.

Af Helle Øbo, Adm. direktør i AskovFonden