Dokumentation er en afgørende faktor i vores arbejde. En primær forudsætning for at lave virkningsfuldt socialt arbejde er, at vi er optaget af, hvordan vores indsatser påvirker de mennesker, vi skal hjælpe.
Det gør vi i praksis ved hjælp af dataindsamling, hvor vi spørger de mennesker, der kommer i AskovFondens indsatser, hvordan de oplever den hjælp eller behandling, de får. Det betyder, at vi kan blive klogere på praksis, og korrigere eventuelle fejlantagelser og indsatser. Vi sikrer hermed, at vi ikke i den gode sags tjeneste fortsætter med at tilbyde indsatser, som ikke har reel effekt hos modtageren.
I AskovFonden har vi arbejdet med dataindsamling og dokumentation af vores indsatser siden 2001. Rammen om dataindsamlingen er vores dokumentationsmodel, Assessment and Intervention Model (AIM). Gennem AIM indsamler vi baggrundsviden om brugerne i AskovFonden, og resultaterne af indsatserne digitalt.
Ved at bruge AIM kan vi måle og dokumentere effekten af sociale indsatser og vores arbejde ved hjælp af en statistisk, praksisnær og let anvendelig metode.
Vi benytter os også af Feedback Informed Treatment (FIT), hvor vi i dialog med brugerne/klienterne undersøger, om de oplever at det vi gør har en effekt for dem.
Vil du være med til at hjælpe mennesker der er udsatte i Danmark. Hvis svaret er ja, så har du muligheden for at gøre som Trine Wibrand lige her – lige nu.
For 200 kroner om året kan du gøre en kæmpe forskel for udsatte som Sabine, Adam, Frida og andre børn og voksne i Danmark.