Er mangel på bolig den største udfordring for unge hjemløse?

AskovFonden driver i samarbejde med ”Missionen blandt Hjemløse” et herberg for unge mellem 18 og 30 år på Rådmandsgade 60 (kaldet RG60) på Nørrebro.

De fleste unge i RG60 har en lang og tung historie i det såkaldte velfærdsdanmark. De har boet på institutioner, har været i plejefamilier, har været indlagt på psykiatriske afdelinger, og nogen har et længerevarende stofmisbrug. Vi taler, uden at overdrive, om en målgruppe, der har erfaringer med at være overladte til samfundets gode vilje og intention om at hjælpe de svageste (eller kan man måske sige; ….efterladte efter fejlslagen forsøg på samme).

Faktum er, at de unge er blevet tabt i systemet. Når man som ung ender på et herberg, er det ganske rigtigt et udtryk for akut boligmangel, men også et symptom på, at vi som samfund ikke har været i stand til at tilbyde de unge den rigtige støtte eller de rigtige indsatser tidligere i deres liv. Vi har ikke haft succes med at inkludere de unge, og endestationen hedder hjemløshed. Med andre ord er hjemløsheden sjældent det primære problem. De hjemløse unge har så mange andre problemer, de har behov for hjælp og støtte til at løse, før de overhovedet kan bo alene i en bolig.

I Danmark har regeringen, som et hovedelement i hjemløsestrategien, benyttet Housing First princippet, som betyder, at det vigtigste er, at hjemløse får en bolig hurtigst muligt. Princippet kan fungere for voksne, der bliver hjemløse. Men for unge fungerer dette princip i praksis som et ensidigt fokus på symptombehandling og et princip, som søger løsninger, som ikke tager afsæt i, hvor problemet i virkeligheden findes, hvilket selvsagt ikke løser hjemløseproblematikken og i værste fald giver den unge hjemløse endnu en udfordring.

En ung hjemløs fra RG60 fortalte mig følgende historie: ”….Jeg fik en bolig efter en længere periode som hjemløs, hvor jeg havde boet på gaden og på forskellige herberger. Problemet er bare, at jeg slås med misbrug, ensomhed og en længerevarende depression, og er bange for at være alene i mit eget selskab. Min sagsbehandler sagde, at jeg var én af de heldige, der overhovedet havde fået en bolig, og så kunne jeg ikke blive ved med at kræve mere af systemet. Problemet er bare, at jeg ikke havde ønsket at bo i min egen lejlighed, for det vidste jeg godt, var for svært med de problemer, jeg har. Mit højeste ønske er at bo et sted, hvor der er andre unge, måske en slags bofællesskab, hvor jeg stille og roligt kan lære at være alene, lidt ad gangen og lære at have et hjem. Hele mit liv har jeg boet på institutioner og i plejefamilier, hvor jeg aldrig har følt mig hjemme, så jeg kan ikke lige pludselig bo alene og klare mig selv, for det har jeg aldrig lært. Efter 3 måneder hvor jeg havde sovet på en feltmadras, som var det eneste jeg havde, smadrede jeg væggene i lejligheden, i håbet om at blive indlagt på Psyk, så jeg kunne komme ud blandt andre mennesker igen ”.

Hvis denne historie var enestående, ville det være til at løse, men desværre er det vores erfaring med de unge, der kommer i RG60, at de allerfleste har brug for en overgang til egen bolig, der er baseret på fælleskab og social support med henblik på, at de på sigt kan bo selv og klare sig selv i et samfund, hvor de føler sig inkluderet.

Mennesker der føler sig værdifulde, tager ansvar og ejerskab for det samfund, de er en del af – og at føle sig værdfuld foregår altid i relationer til andre mennesker. Så – når vi møder unge hjemløse med Housing Frist princippet giver vi dem ikke kun gode odds for endnu et nederlag, vi risikerer også at tage det sidste mod fra dem, så de får endnu sværere ved at tage aktiv del af det samfund, de er en del af.

Mit store ønske og håb er, at vi i Danmark får øjnene op for, at vi må have fokus et andet sted og tage udgangspunkt i hvert enkelt individs udfordringer og historie, og sætte ind dér, hvor problemet starter. På den måde vil vi kunne løse hjemløseknuden, bidrage positivt til inklusionen, skabe værdige forudsætninger for flere udsatte og vel også – samlet set – spare velfærdsdanmark for en stor pose penge.

Hjemløshed er et voksende problem i Danmark. Den seneste hjemløsetælling viser, at antallet af hjemløse er steget fra cirka 5.000 i 2009 til cirka 6.000 hjemløse i 2013. Hjemløsheden blandt unge er fordoblet i perioden Kilde: Rådet for socialt udsatte