I KBH+ har vi opstartet et Ungeværk i med aktiviteter inde for performance og streetart for alle unge i Københavns Kommune mellem 14-17 år.
Fællesskab og Street art and performance
Ungeværker er et nyt tilbud for dig, der gerne vil kunne bruge hele byen som den nye ungdomsklub. Et af Københavns Ungeværker hører til i KBH+ på Emblasgade 175, hvor vi bruger husets kreative og åbne rammer til at skabe det gode fællesskab og aktiviteter inde for Streetart and performance. Til Ungeværk i KBH+ er det centralt for os, at de unge har medindflydelse på, hvad vi skal lave og fordybe os i under Ungeværkets åbningstid.
Siden Ungeværkets opstart i april, har de unge haft mulighed for at vælge sig ind på aktiviteterne ’Graffiti’, ’Skate’ og for nyligt har vi tilføjet ’Dans’ til Ungeværkets udvalg af aktiviteter. Her vil løbende blive opdateret med nye aktiviteter.
I KBH+ Ungeværket er det vigtigt for os, at fællesskabet på tværs af de afholdte aktiviteter prioriteres. Derfor starter og slutter dagen altid i vores KBH+ Café, hvor man kan dele stort og småt med dagens Ungevært, få en toast at slutte dagen af på eller bruge caféens spil og andre muligheder.
Vi holder åbent hver onsdag mellem 15-20, og du kan altid komme forbi og være med og sige hej til os. Aktiviteterne kræver ingen tilmelding, og du vælger fra gang til gang hvilken aktivitet, du har mest lyst til.
Vejledning i KBH+ Ungeværk
Som en del af Ungeværkerne i København, vil der også være mulighed for hver torsdag mellem kl. 15-20 at få vejledning inde for valg af uddannelse, hjælp til UG.dk, drøftelser om fremtiden og lignende problematikker med KBH+-ansatte Josefine.
Alle ansatte i KBH+ er uddannet til at vejlede i job og uddannelse og har socialfaglig erfaring.
Hvis du har spørgsmål til Ungeværket, vores aktiviteter, organisering eller vejledningsmuligheder, kan du altid ringe til projektleder Josefine Ishøj på 92150509.