Helle Øbo ny bestyrelsesforkvinde for Social Kritik

AskovFondens adm. direktør Helle Øbo er indtrådt som bestyrelsesforkvinde for Selskabet til Fremme af Social Debat, der udgiver tidsskriftet Social Kritik

Tidsskriftet Social Kritik har gennem årene været med til at sætte vigtige sociale emner på dagsorden, og det er derfor med stor glæde og positive forventninger, at Helle Øbo har sagt ja til at træde ind i bestyrelsen.

“En af de første ting jeg vil gøre, er at række ud til omverden for at høre, hvad der efterspørges af indhold, i fremtidens socialfaglige tidsskrift. Vi har brug for alle faglige kompetencer, når vi skal debattere og diskutere socialområdet, og jeg vil gerne bidrage til, at vi får endnu større fokus på viden og effekt, når vi skal kvalificere fremtidens velfærdsdebat”

– Helle Øbo

“Vi er stolte af og glade for at Helle Øbo har takket ja til posten. Vi pegede på Helle Øbo da vi ønskede en tydelig frontfigur, der er aktiv og debatterende omkring sociale forhold bredt forstået. Og som har faglig tyngde og viden om og erfaring med et bredt felt af socialpædagogiske og socialpolitiske forhold, herunder socialt og pædagogisk arbejde med en mangfoldighed af udsatte grupper.”

– På vegne af bestyrelsen Mette Bladt, ansvarshavende redaktør for Social Kritik

Du kan læse mere om Social Kritik her

I bestyrelsen sidder i øvrigt:

Uffe Elbæk
Knud Vilby
Søren Virenfeldt
Mette Bladt (ansvh. redaktør for Social Kritik)