Hvad hvis man ikke er en af de 10 udvalgte?

Med myndighedernes anbefaling om at vi kun skal se de 10 nærmeste i de kommende måneder, er jeg bekymret for de mest sårbare i vores samfund.

Vi kan formentlig alle huske rundboldsituationen fra skoletiden. Her gjaldt det om at blive valgt til et af de to hold og ikke stå alene tilbage som den sidste, læreren tvungent skulle tildele holdet. Følelsen af ikke at blive valgt er næsten umenneskelig, og når vi taler om at skulle begrænse vores sociale samvær, så vil der uvilkårligt være nogen, der ikke bliver valgt. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi fastholder og udvikler vores sociale sikkerhedsnet i denne tid, og åbner op for nye måder at gribe dem, der i forvejen ikke har mange relationer.

I AskovFonden møder vi hver dag mennesker, som kæmper med sociale og psykiske udfordringer og en af de ting, som vi ofte hører er, at ensomhed er en af de medfølgende konsekvenser, når man føler sig social udsat. Det blev forstærket i nedlukningsperioden, hvor flere af de sårbare og udsatte der kommer i AskovFonden fortalte, at de oplevede, at når alle andre rykkede tæt sammen, så føltes ensomheden endnu mere voldsom.

I forbindelse med nedlukningen i foråret oprettede vi en 24/7 telefonisk hotline, med det formål at være tilgængelige trods nedlukning og de fysiske begrænsninger. Alle opkald til vores hotline var anonyme, men vi registrerede emnet for samtalen, og de gennemgående temaer var angst, ensomhed og isolation.

De vigtige stemmer

Vi har efterfølgende lavet en brugerundersøgelse om, hvordan Corona påvirker hverdagen, når man er social udsat og de udfordringer, der træder tydeligst frem i forhold til besvarelserne, er ligeledes forværret angst, ensomhed og isolation.

Citater fra brugere i evalueringen:

”Isoleringen gør mig følsom for depressive tanker, og den sociale situation bliver også forværret”.

”Jeg knækkede totalt, psykisk”.

”VAR SÅ ALENE, DET VAR UOVERSKUELIGT, DET VAR DEPRIMERENDE, DET VAR VIRKELIGT RÅT”.

”Adskillige “nedsmeltninger”, ingen faste rutiner, i høj grad frustrerende”.

Vi ved fra Undersøgelsen ”Den Nationale Sundhedsprofil”, at 6,3% af befolkningen, svarende til 1 ud af 16 danskere, føler sig ensomme. Følelsen af ensomhed opstår, når vi oplever at være ufrivilligt alene, eller hvis vi i vores møde med andre føler os ensomme. Der kan være tale om en forbigående ensomhed, som mærkes i forbindelse med en konkret begivenhed, hvor man oplever at miste relationer, der tidligere gav fortrolighed og nærhed eller en langvarig ensomhed, som ofte trækker lange tråde af komplekse problemer og livsforløb bag sig. (kilde: Psykiatrifonden).

Ifølge tal fra Mary Fonden, som har bekæmpelse af ensomhed blandt et af sine fokusområder, oplever 350.000 danskere over 16 år alvorlig ensomhed.

Når et menneske føler sig ensomt, ser man ofte en social tilbagetrækning, som sammenholdt med opfattelsen af ensomhed som en tabubelagt følelse, gør det svært for det enkelte menneske at handle. Ensomhed har store konsekvenser, både personligt og økonomisk. Unge, der er ensomme gennem længere tid, kan udvikle psykiske sygdomme som angst og depression. (kilde: Psykiatrifonden)

Prisen for ensomhed

Sundhedsstyrelsen har regnet på, hvad ensomhed koster staten og har vurderet, at ensomhed koster over otte milliarder kroner om året, når man lægger udgifterne til behandling og pleje sammen med den tabte produktion. Samtidig vurderer Sundhedsstyrelsen, at ensomhed hvert år er skyld i 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark, og at der er over 23.000 ekstra indlæggelser blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme, mens læger har 400.000 ekstra kontakter hvert år på grund af ensomhed, og over 800.000 sygedage om året skyldes ensomhed (kilde: ”Prisen for ensomhed er høj” på Ældresagen).

Forsamlingsforbuddets konsekvens

Med forsamlingsforbuddet på 10 personer hører vi dagligt mange udtrykke en angst for, at de ikke er en af de 10 nærmeste, der bliver valgt. Derfor er det i den kommende periode afgørende, at vi sikrer, at der er nogen at tale med, uden at et egentligt problem er defineret på forhånd, hvilket gør sig gældende for de fleste nødtelefoner. Under nedlukningen udtrykte mange, at de ringede, til os, fordi de oplevede, at de ikke skulle passe ind i en skabelon, men blot kunne ringe uden at have defineret andet end et behov for at tale med et andet menneske.

Derfor er det afgørende, at vi nu finder løsninger på, hvordan vi som samfund forholder os til at dem, der i forvejen er sårbare og som risikerer at rykke helt ud over kanten og overlades til isolation og ensomhed. Til de få som måske tænker, at det ikke er samfundets ansvar at afhjælpe ensomhed i denne Coronakrise, så kan det måske virke at sige, at konsekvenserne ved ikke at hjælpe, med stor sandsynlighed vil være øgede udgifter til psykiatri, indlæggelser og efterfølgende sociale indsatser.

Derfor er jeg positiv overfor Regeringens vilje til at afsætte 50 millioner kroner til at bekæmpe ensomhed, også selvom vi ikke fik del i de afsatte midler. Jeg håber jeg at det vil føre til konkrete løsninger, der kan afhjælpe den ensomhed, som opleves voldsom, når man i forvejen er sårbar.

Betydningen af at få et menneske i røret

Jeg tror på, at vi kan gøre meget ved at etablere nye muligheder for at indgå i fællesskaber og ikke mindst muligheden for at kunne ringe og tale med et andet menneske har stor betydning.

Udover hvad jeg mener, vi skal gøre som velfærdssamfund i denne situation, så vil jeg også opfodre alle til at inkludere et eller flere mennesker, med ekstra behov for at indgå i fællesskabet, i de 10 personer som du skal se de kommende måneder.

//Helle Øbo, adm. direktør AskovFonden

Vil du sikre dig viden om AskovFondens arbejde?

Her kan du finde tidligere blogs om hvordan vi kan gøre det bedre for udsatte i Danmark