Hvem er Danmarks bedste på Social Impact?

EY Entrepreneur Of The Year uddeler igen i år en særpris for socialt entrepreneurskab.

Formålet med denne pris er, at hylde virksomheder, der skaber ’social impact’ i rammen af en profitabel forretningsmodel for at øge investeringer og inspirere til større samfundsgavnlig iværksætterlyst.

AskovFondens adm direktør Helle Øbo sidder med i juryen, som skal vælge de nominerede og vinderen. Ud over Helle Øbo sidder også Soulaima Gourani, Young Global Leader og aktiv i bl.a. Dignity, Kai Hockerts, Professor i Social Entrepreneurship, CBS, Morten Halborg, tidligere direktør for Skandia Asset management Fondsmæglerselskab, Mette Fløe Nielsen, privat investor og rådgiver, Erik Balleby Jensen, Stifter, Partner og CEO i Capidea og Tore Duvold, Konstitueret direktør i Innovationsfonden.

Vinderen af kategorien vil blive kåret til den danske finale i EY Entrepreneur Of The Year i København den 28. november 2019. Sidste års vinder var Specialisterne ved adm. dir. Carsten Lassen.

Socialt entrepreneurskab gør en forskel

Den globale vækstkonkurrence, EY Entrepreneur Of The Year, har hyldet de bedste vækstskabere i Danmark i mere end 20 år. EY, Den Sociale Kapitalfond og +impact by Danske Bank står bag særprisen for social entrepreneurship.

”Vi sætter fokus på virksomheder, der løser væsentlige sociale og samfundsmæssige udfordringer, og vi vil hylde dem, der særligt kan inspirere, engagere og fremme iværksætterlyst på det felt. Samtidig håber vi, at opmærksomheden også kan fremme interessen om investeringer i området, ,siger Claus Bjørn Billehøj, adm. dir. i Den Sociale Kapitalfond.

I år er +impact – Danske Banks initiativ for iværksættere med fokus på FN’s verdensmål – gået med i prisen.

”Blandt fremtidens vækstvirksomheder vil vi se virksomheder, der finder markedsmuligheder i et eller flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og som har potentialet til at vokse sig store”, fortæller Klavs Hjort, som er SVP for Growth & Impact i Danske Bank.

Nu skydes årets konkurrence i gang og starter jagten på de bedste inden for socialt entrepreneurskab

Konkurrencen fokuserer på virksomheder med ’social impact’, et socialt formål og en væsentlig erhvervsdrift.

”Entrepreneurer, der er drevet af ambitionen om at skabe ’social impact’ i rammen af en profitabel forretningsmodel, kan yde et betydningsfuldt bidrag til samfundet samt fastholde og udvikle velfærd og innovation. De kan have fokus på det sociale, det kulturelle, på beskæftigelse eller klima og miljø. Vi glæder os til at møde dem”, lyder det fra Torben Hartz, Partner i EY.

Vinderen af kategorien vil blive kåret til den danske finale i EY Entrepreneur Of The Year i København den 28. november 2019. Sidste års vinder var Specialisterne ved adm. dir. Carsten Lassen. Tidligere vindere kan ikke deltage igen.

Læs mere her: Social Entrepreneurship – EY Entrepreneur Of The Year