Hvem har ansvaret for den gode integration?

Det nærliggende og lette svar er politikerne… Desværre tror jeg ikke på at de kan løse det alene. I min optik ligger ansvaret hos os alle sammen! Og før vi erkender, at det er alle os, som er en del af dette samfund, der kan bidrage til den gode integration, før når vi ikke i mål med det vi allerfleste vel ønsker, nemlig at mennesker – der kommer hertil i nød – bliver hjulpet på vej med henblik på at tage ansvar for deres eget liv, og bliver en del af det samfund, de skal leve i.

Hvad betyder integration egentlig? Integration betyder at samle dele til en helhed. Integration er at være aktiv del af samfundet. Integration, er den proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed gennem fællesskaber.

I AskovFonden har vi i mere end 70 år arbejdet med inklusion af mennesker, der lever på kanten af samfundet. Vi ved, at én af de vigtigste forandringsnøgler til at få mennesker motiveret til at tage ansvar for deres eget liv, er at give dem en plads i et meningsfuldt fællesskab. Fællesskaber, hvor man betyder noget, og hvor vi forventer os noget af hinanden.

Udfordringen er at sådanne fællesskaber ikke kan skabes i et system, hvor tidsforbrug, sagsbehandling, jura, familiesammenføring, overførselsindkomster og kassetænkning er styrende elementer. Vi skal tænke i helheder, i relationer, i mennesker og i sociale investeringer på en ny måde, hvilket civilsamfundet, NGO’erne og erhvervslivet kan gøre gennem samarbejde. Ved at bygge bro kan vi skabe meningsfulde fællesskaber og skabe nye helheder.

Co-creation og samskabelse er ord jeg hører meget for tiden, men jeg ville egentlig hellere se, at vi handlede og fik nye ting til at ske. Med den flygtningekrise vi står i lige nu, har alle aktører muligheden for at vise hvad det egentlig er, vi kan sammen.

En anden forandringsnøgle der er afgørende for, at vi reelt får mennesker til at blive en del af samfundet, er fleksibilitet og at vi møder mennesker, hvor de er. Derfor har vi i AskovFondens KBH+ åbent til kl 23 hver dag. Ensomhed, isolation opstår sjældent mellem 8-17, men oftest når vi andre går hjem til vores familier og derfor er min erfaring at dét, at vi holder åbent til kl 23 hver aften i eks. KBH+, betyder at de unge kan komme og engagere sig i fællesskaber, hvor de bliver betydningsfulde og får mulighed for at tale og veksle meninger med andre mennesker. Det at være usikker og frustreret er en naturlig del af livet, men hvis vi ikke føler os mødt og oplever, at vi kan tale med nogen, så er risikoen for eksklusion og lysten til at give op, ikke bare tilstede, men kan også være medvirkende til at man finder andre (måske destruktive) fællesskaber, hvor man føler sig inkluderet som en del af fællesskabet.

I den seneste tid har der været sendt en dokumentarserie ”Moskeerne – bag sløret”, hvor vi ser den ene grufulde situation efter den anden, hvor imamer forkynder alt det modsatte af, hvad vi i Danmark gerne vil kendes for. Jeg har endnu ikke hørt én eneste interesse sig for, hvorfor der er så mange mennesker, der kommer i de moskeer og det synes jeg i virkeligheden er allermest interessant.

Har vi i virkeligheden skabt et så ekskluderende samfund, at mennesker der kommer hertil på flugt ikke oplever at de reelt er velkomne og derfor ender med at blive endnu mere fanatiske ganske enkelt fordi de så har et FÆLLESSKAB som de kan høre til? Jeg arbejdede igennem 6 år med etniske familier i Vollsmose og det interessante var, at de egentlig ikke havde været særligt troende i det land de flygtede fra, men i afmagten af at føle sig som andenrangs mennesker, blev moskéen og religionen et tiltrækkende fællesskab.

Jeg synes, vi ALLE skal kigge indad og handle udad, og få vist at danske værdier også handler om fællesskaber med dem, vi ikke kender. AskovFonden har igennem mere end 70 år været med til at udvikle sociale  velfærdsløsninger i samarbejde med erhvervslivet, kulturlivet og andre aktører og vi har også en forpligtelse til at handle på den integrationskrise der lever lige nu.

Derfor har vi taget et initiativ til at udvikle nogle nye modeller for meningsfulde fællesskaber, som kommer til at inddrage etniske familier, der faktisk er blevet integreret. Målet er at disse familier – med troværdighed og viden – kan være med til at vise vejen for de mennesker, der kommer hertil, og som på sigt skal blive en del af det danske samfund. Så – hvis du har noget, du kan bidrage med til dette nye arbejde, så vil vi gerne høre fra dig.

Fordi alle vinder – når ingen taber.

Kh Helle