Hvorfor skal vi hjælpe voldsudøvere?

Akuttelefonen ringer, og jeg tager den som altid. Jeg har en vis forventning om, at det er en livsvigtig samtale. En samtale, der for altid kan ændre menneskers liv. Det er en mandestemme, der stille fortæller, at han har gået rundt med et visitkort i sin lomme i seks måneder, og først nu har samlet mod til at ringe. Han fortæller med skam i stemmen, at han slår dem, han elsker allermest. Det gælder både hans kone og deres to børn.

Han ved godt, at det ikke er i orden. Men når afmagten tager over og angsten for at miste får fat, bliver volden hans eneste sprog. Et sprog, der skaber endnu mere afstand, sorg og smerte. Værst for dem det går udover, men også slemt for ham selv. Hele sin barndom har han lovet sig selv aldrig nogensinde at blive som sin far, som han foragtede. Hans foragt var afgrundsdyb, fordi han gennem sin opvækst havde overværet den vold, som hans mor var offer for.

”Bare min far i det mindste havde slået mig i stedet”, havde han tit tænkt, når hans angst for at miste sin mor blev uudholdelig. En angst, som stadig sidder i ham efter alle de år. Selv nu – som voksen – bliver han bange for, at hans mor ikke ville overleve i morgen med. Dette mareridt til trods er volden nu blevet hans egen måde at håndtere sin afmagt – og angst for at miste – over for dem, han har allermest kær. Og han ved, at hvis han ikke får hjælp nu, så mister han sin familie for altid.

Vold går i arv. Den går i arv fra forældre, der udøver vold,

til børnene der vokser op i voldens lange skygger

 

Vold går i arv. Den går i arv fra forældre, der udøver vold, til børnene der vokser op i voldens lange skygger. Det gælder børn, der er direkte udsat for voldelige overgreb og børn, der overværer vold mellem deres forældre. Det er dokumenteret viden. En viden, vi kan og skal bruge, når vi tilrettelægger indgreb og interventioner i voldsramte familier.

Vold kan stoppes i familien
Dialog mod vold (DMV) er en indsats, der blev etableret i 2002 som følge af et satspuljeforlig. Formålet var dengang som nu at tilbyde behandling til voldsudøveren samt partner og eventuelle børn, så volden i familien bliver stoppet. På grund af manglende viden på området etablerede DMV en videnbaseret praksis, som dels har givet os dybdegående viden om målgruppen og dels har målt og evalueret den forandring, vores behandling har skabt.

På den baggrund har vi løbende udviklet indsatsen med fokus på hele den voldsramte familie. Eksempelvis fandt vi ud af, at 74 procent af dem, der udøver vold, har overværet vold mellem mor og far i deres barndom. Denne viden blev brugt til at udvikle et børnebehandlingstilbud, så indsatsen ikke kun stopper volden i familien her og nu, men også tilstræber at forebygge, at den indlærte adfærd gentages i næste generation.

 

DMV blev i 2011 evalueret og valideret af Socialstyrelsen.

Resultatet viste, at 86 procent af de behandlede stoppede med at udøve vold.

 

DMV blev i 2011 evalueret og valideret af Socialstyrelsen. Resultatet viste, at 86 procent af de behandlede stoppede med at udøve vold. En undersøgelse der også involverede partneren, som bekræftede effekten. Vi dokumenterede med andre ord, at behandling direkte til udøveren både har effekt i forhold til at stoppe volden og i forhold til at aflære den indlærte adfærd og erstatte den med hensigtsmæssig adfærd til gavn for de ofre, som har levet med volden.

Investering at forebygge og reducere partnervold
Der er markante samfundsmæssige og økonomiske gevinster forbundet med en styrket forebyggelse af vold og behandling af voldsudøvere. Udover de direkte sundhedsudgifter til voldsudsatte, herunder udgifter til krisecentre og udgifter til retsvæsenet, er der en lang række mulige sociale følger af voldsudsættelse: Skilsmisse, flytning, forældremyndighedsproblemer, ændringer i arbejdsduelighed, arbejdsløshed, tab af arbejdsfortjeneste, nedgang i husstandsindtægt, ændringer i social position og ikke mindst de alvorlige følger for børn i familien. Der er således ud over de menneskelige gevinster også store potentielle
økonomiske gevinster, hvis partnervolden reduceres.

 

Udfordringen er, at vi på krisecentrene behandler symptomerne af volden i stedet for at fjerne årsagen til at volden fortsætter

 

De samfundsmæssige gevinster knytter sig dels direkte omkostninger ved vold hos politi, kriminalforsorg og sundhedsvæsen, dels til sparede sociale ydelser samt sociale foranstaltninger til familien generelt og familiens børn i særdeleshed. Kassetænkning er desværre en stor del af problemet. Der er lovhjemmel (§109), der sikrer, at voldsramte kvinder kan søge hjælp på landets krisecentre, og det er og bliver en nødvendighed for at afhjælpe den akutte krise. Udfordringen er, at vi på krisecentrene behandler symptomerne af volden i stedet for at fjerne årsagen til at volden fortsætter.

Hvis vi derimod skal sikre, at volden bliver stoppet og ikke fortsætter i andre forhold eller i næste generation, skal vi sikre behandling til den, der udøver volden. At tilbyde behandling til den, der udøver volden, er den eneste måde hvorpå vi for alvor kan fjerne kilden til, at volden fortsætter.

Vold i nære relationer skal forbygges
Forebyggelse af vold i nære relationer i form af behandling til udøver er helt essentielt for at beskytte børn i voldsramte familier. Det er afgørende for de ca. 33.000 børn i Danmark, der vokser op i en voldsramt familie, at vi som samfund sikrer, at der er hjælp at hente uanset hvor i Danmark, de vokser op. Den eneste måde vi kan realisere dette er ved at alle, der ønsker at få hjælp til at stoppe volden, reelt har muligheden for at få hjælp.
I dag er der mere end 150 familier på venteliste til Dialog Mod Vold. Det betyder, at disse familier må vente mere end et år på at komme i behandling. Her taler vi vel at mærke om familier, der lever med vold, som har erkendt, at de har brug for hjælp og som allervigtigst ønsker at tage ansvar og ejerskab for deres adfærd. Et år er meget lang tid, og ventetiden rummer stor risiko for, at volden fortsættes og forværres. Vi oplever, at afvisningen ofte ender med, at man mister motivationen og aldrig kommer i behandling.
Den lange venteliste, der ikke giver mening
Så når vi taler om, at vi ikke vil acceptere et samfund, hvor børn vokser op med vold, burde vi starte med at hjælpe dem, der gerne vil hjælpes og på den måde stoppe volden, der hvor den starter, og forebygge, at den indlærte adfærd bliver reproduceret i generationer.

fakta-dmv
Dialog mod Vold har eksisteret siden 2002 og har i dag kapacitet til at have 360 klienter i behandling. Klienterne er både udøvere, partnere, børn og unge.

• 90 % af udøverne er mænd og 10 % er kvinder.
• De er i alderen 18-76 år med en gennemsnitsalder på 36 år.
• Der er udøvere i behandling fra alle sociale grupperinger.
• 15 % har misbrug hvor alkohol og hash er lige udbredt.
• 51 % lider af angst og der er en høj forekomst af depressiv personlighedsstruktur.

Dialog Mod Volds resultater:

• 100 % siger, at de har fået relevante redskaber i forhold til deres voldelige adfærd.
• 86 % er holdt helt op med at slå efter at have gennemført behandlingen.
• 57 % har efter behandlingens ophør fortsat den samme partner.

//Helle Øbo

Helle Øbo 6/2016