I INKLUSIONENS HELLIGE NAVN

Inklusion er godt! Især hvis det reelt bidrager til, at mennesker føler sig som en del af fælleskabet, hvad enten det er i en skole eller på en arbejdsplads.

Problemet er desværre, at rigtig mange børn er ekskluderet i inklusionens hellige navn, fordi man ikke har taget udgangspunkt i det enkelte barns behov, men blot har fulgt den overordnede udmelding, der handler om, at alle børn skal inkluderes. Derfor er jeg glad for at se, at debatten i de her dage, kommer til at handle om, hvorvidt vejen brolagt med inklusion, har været den rigtige vej at gå.

I AskovFonden har vi 3 specialskoler, hvor vi hver dag møder børn, der er skønne, kloge, kreative og udfordrende på hver deres måde. Vores erfaring er desværre, at det for manges af vores børns vedkommende, har været en alf for lang vej, for at få overbevist omgivelserne om, at der findes børn, der ikke trives i den normale skole, og som derfor har brug for et anderledes tilbud. Den pris det enkelte barn betaler for at føle sig forkert og anderledes er høj, og vigtigst af alt, for ikke at få den nødvendige støtte og omsorg, som børn med særlige behov har brug for.

Jeg vil ønske, at Folkeskolen i stedet for blindt at forfølge et overordnet mål om inklusion, handlede hurtig og målrettet for at tilbyde den rette individuelt tilpassede skolegang for denne gruppe børn, for så er jeg sikker på, at de i løbet af deres skoletid, vil opnå meget bedre forudsætninger for at komme igennem deres skolegang med et tilfredsstillende resultat, der kan bringe dem videre i uddannelseslivet. Vi oplever, at nogle børn, som måske i deres tidlige skoleår ikke trives i det ordinære skolesystem, faktisk kan få en god erfaring med at gå i skole, hvis de tilbydes det tilbud, der er rigtigt tilrettelagt for dem, og derfor på den lange bane, kan få de nødvendige kompetencer og færdigheder, der gør, at de kan tage ansvar og ejerskab for deres eget liv og det samfund, de er en del af. Således bliver den sociale investering meningsfuld for det enkelte barn og for samfundet. Det kræver blot, at vi handler i tide og ikke venter til den dag, hvor det er gået galt.

Nogle gange kan inklusion helt enkelt handle om, at det enkelte barn kommer til et sted, hvor der er plads til at være anderledes, og hvor medarbejderne har tid og ressourcer til at møde barnet med de særlige behov, barnet har. Et sted, hvor det bedste, men ikke det eneste resultat er, at barnet på sigt bliver i stand til at indgå i det almindelige skolesystem, når blot et solidt og godt fundament for udvikling er skabt.

Hver dag er værdifuld, og jeg synes, at det er så umådelig trist, når vi oplever børn, der mistrives i alt for lang tid. Det kan vi gøre bedre.

Indsigt giver udsigt – og det er måske derfor, at vi først nu har skabt rum for denne nødvendige dialog. Det er en alt for høj pris at betale for det enkelte barn og for de familier,  det rammer, når inklusionen i stedet for at skabe et bedre fundament, blot bekræfter det enkelte barn i at føle sig forkert og anderledes, fordi der er nogle særlige omstændigheder, der ikke er blevet taget hånd om.

Vi kan og skal gøre det bedre og vi skal altid have det enkelte menneske i centrum, når vi prøver at skabe et bedre fundament for vores børn – også i inklusionens hellige navn!

Helle Øbo