Indenfor støtter unge og voksne over 18 år med psykiske sårbarheder.
Indenfor tilbyder samtaleforløb, jobafklaring, gruppeforløb, meningsfulde fællesskaber og aktiviteter til at fremme sundhed og velvære.
I Indenfor tilbyder vi hurtig adgang til fleksibel hjælp. Vi har knap 20 forskellige aktiviteter og tilbud fordelt i dag- og aftentimer på alle ugens dage hele året rundt.
Omkring 1.000 forskellige mennesker bruger på et år tilbuddene i Indenfor, og på en dag kommer typisk 50-55 brugere.
Siden 1975 har Indenfor støttet mennesker med psykisk sårbarhed, og vi arbejder i dag som dengang på, at ingen mennesker med psykisk sygdom skal stå alene.
Direktør er Ziga Friberg og vi har to afdelinger der ligger på Nørrebro i København.
I Indenfor måler vi på alle vores indsatser. Her kan du se nogle af de tal og resultater, vi trækker fra den feedback, vi får fra de mennesker, der besøger os.
