Individuelle og meningsfulde projektforløb for unge

I AskovFondens afdeling KBH+ samarbejder vi med Københavns Kommune og en række private virksomheder om at etablere et ”alt-under-et-tag” brobygningsprojekt for udsatte unge, der står udenfor uddannelse- og arbejdsmarkedet. Projektet henvender sig til unge mellem 16-26 år, og formålet er at skabe inklusion, og dermed få flere unge i uddannelse, i praktik eller i ordinært job. Projektforløbet tager udgangspunkt i den enkelte unges specifikke situation, ressourcer, håb og drømme. Udfra dette udvikler vi gennem en 1-til-1 kontakt en individuel meningsfuld udviklingsplan, som vil veksle mellem teori og praksis.

KBH+ har allerede indgået samarbejder med flere virksomheder, som byder ind med praktikker, undervisning, netværk og ordinært arbejde.

Er du ung? Er du fra København? Står du udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet?  Ønsker du at være en del af projektet?
Kontakt din sagsbehandler i Jobcenter Skelbækgade, og fortæl om dit ønske.