Kære kommunalpolitikere: Lad os sammen gøre mere af det, vi ved virker

Problemet med kommunalpolitik er, at nyvalgte politikere ofte vil opfinde alting selv. Det går ud over dem, som har mest brug for vores velfærdssamfund.

Tænk, hvis en kommunalpolitiker stillede op med et mål om at bygge videre på de bedste ideer og erfaringer fra andre kommuner. Det er desværre sjældent tilfældet, og det er en af årsagerne til, at vi trods mange penge og forsøg ikke er blevet bedre til at bryde den negative sociale arv.

Vi oplever, at hver gang der skiftes ud i den politiske ledelse så iværksættes nye tiltag, der komplicerer muligheden for bedre hjælp for de 282.000 socialt udsatte, hvilket svarer til syv procent af befolkningen (VIVE, 2018).

Ofte skal en politiker vise handlekraft og format ved at lave om på eksisterende praksis. Det kan give god mening, men oftest forringer det vilkårene for dem, der har mest brug for vores velfærdssamfund.

Et eksempel er hele beskæftigelsesområdet, hvor der igen og igen laves nye indsatser, med henblik på at få mennesker i arbejde. Her peger Nina Smith (Reformkommissionen, 2021) på, at Danmark i årtier har brugt enorme ressourcer på gruppen af mennesker, som år efter år modtager den ene eller anden offentlige ydelse, uden at de af den grund kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Selv hvis en indsats har en påvist effekt, er det ikke det samme, som at det bliver implementeret bredt i den kommunale praksis. AskovFonden/KBH+ udviklede eksempelvis en indsats til de mest udsatte unge, som påviste, at vi i løbet af seks måneder fik 42 procent i uddannelse og/eller arbejde sammenlignet med anslået 16 procent i den kommunale indsats. Trods den påviste effekt, som blev evalueret af Oxford Research, besluttede man politisk at stoppe indsatsen, da man ikke ville have mere projektmageri. Her var endelig noget, der virkede, og vi ville gerne løse opgaven eller i det mindste viderebringe de gode erfaringer, så kommunen selv kunne fortsætte indsatsatsen.

Dette er kun et af mange eksempler og bekræfter det, som Reformkommissionen påpeger, nemlig at der er alt for mange indsatser, der ikke virker i den kommunale kontekst, og i stedet for at samarbejde og bygge videre på noget der virker, så starter man hellere forfra.

Hvad nu hvis man som nyvalgt politiker undersøger, hvad bedste praksis er i andre kommuner, eller hvilke løsninger civilsamfundet kan bidrage med og derefter implementer det i egen kommune?

Det er som om, det er ufint at bygge på erfaringer, når vi taler om socialområdet, og det skaber flere barrierer, når vi igen skal finde vej i et allerede kompliceret systemvelfærd.

Så kommende kommunalpolitikere, hvad med at starte en ny politisk periode med at undersøge, hvad der virker, og tage den viden med tilbage, med henblik på at bruge de gode erfaringer, andre har gjort sig?

Det er ikke en styrke altid at starte forfra og opfinde alting selv, og det er sjældent til fordel for dem, der har allermest brug for vores velfærdssamfund.

Helle Øbo er adm. direktør i AskovFonden