Kan omsorg professionaliseres?

Uanset hvem vi er, og hvor vi kommer fra, er en vigtig forudsætning for menneskelig udvikling, at blive mødt med omsorg. Det afgørende ligger i, at uanset hvor ringe vi tænker om sig selv, så er der et andet menneske, der kan se værdien og bevare troen på, at vi har potentialet til at magte livet og de kriser, der måske i nuet synes uoverskuelige.

I AskovFonden møder vi hver dag mennesker, der er i en kritisk periode i deres liv. For at vi kan bidrage til at skabe den nødvendige forandring for vores brugere er vores faglighed altafgørende. Derfor udvikler vi løbende vores faglige indsatser blandt andet ved at måle på effekten, ved at efteruddanne vores personale og ved til stadighed at være på forkant med den nyeste forskning. I tillæg hertil drager vi altid omsorg for det enkelte menneske, hvilket vi blandt andet gør gennem at møde vores brugere, hvor de er, lytte til hvad de drømmer om og endelig vise dem, at vi ved, at de har alt, der skal til, for at skabe forandring. Rent mellemmenneskelig giver det mening, og samtidig ved vi fra socialforskning, at det relationelle har afgørende betydning, når det handler om effektivt at bryde den negative sociale arv.

Som ovenfor nævnt måler vi i AskovFonden effekten af vores sociale indsatser. Vi har implementeret et evidensbaseret feedback værktøj, kaldet FIT[1], som måler brugeres oplevelse af effekten af den givne indsats samt brugerens oplevelse af samarbejdet med den fagprofessionelle. På den måde bliver både indsatsen (fagligheden) og samarbejdet (relationen) evalueret, og det samlede billede giver os mulighed for løbende at undersøge den brugeroplevede effekt af indsatsen, og tilpasse indsatsen til den enkelte bruger.

At måle på om dét, vi gør, er meningsfyldt og skaber forandring for vores brugere er afgørende dels på individniveau, dels på samfundsniveau. På individniveau fordi alle har ret til et værdigt liv, på samfundsniveau fordi vi har en forpligtelse til at dokumentere effekten af de 40 milliarder kroner, som vi årligt bruger på sociale indsatser i Danmark. Jvf vicedirektør i Socialstyrelsen Steffen Bohni er det i dag blot 10% af indsatserne, der har en dokumenteret effekt. Det er tankevækkende og ganske enkelt ikke godt nok! Mit håb og drøm er, at vi som samfund – og i fællesskab – kan blive bedre til at lære af det, vi ved virker, og således kan undgå at bygge komplicerede systemer, der intentionelt skal hjælpe, men som i værste fald kan få modsat effekt. Derfor vil jeg gerne invitere alle faggrupper, politikere og andre interessenter til en åben dialog om, hvordan vi i fremtiden kan sikre – og skabe dokumentation for – at det vi gør, rent faktisk har den tilsigtede effekt.

Tilbage til spørgsmålet i overskriften – kan omsorg professionaliseres? Nej, omsorg kan ikke og skal ikke professionaliseres. Omsorg og professionalisme er 2 selvstændige begreber som tilsammen ER forandringsnøglen for forandring. Det handler ikke om et enten eller, men om den nødvendige og fine kombination, der ligger i at forene det relationelle med det fagligt professionelle.

Vi har 70 års erfaring i at praktisere denne kombination i AskovFondens 6 afdelinger. Og vi har fået en gruppe af vores brugere til – med egne ord – at fortælle, hvad det præcis er der virker, hvordan det virker og endelig hvorfor det virker, når vi er professionelle og omsorgsfulde på samme tid. Læs de modige menneskers fortællinger her.

Jeg er både personligt og professionelt stolt af, at vi i AskovFonden har modet til at være personligt engagerede og vise omsorg i vores arbejde. I min optik er det en faktisk en målestok for overskud; et overskud som blandt andet kommer af, at det faglige og professionelle fundament er stærkt, intakt og 100% solidt. Og jeg har i virkeligheden svært ved at se, at det kan være anderledes, når vi har med mennesker at gøre…

God december og husk at vis omsorg overfor de mennesker, du møder på din vej.

Kærlig hilsen

Helle

[1] FIT står for Feedback Informed Treatment. Værktøjet er udviklet af Scott Miller, læs mere her