KBH+ byder velkommen til et nyt hold projektledere

Den 13. august skal Team 6 starte den 9 måneders projektlederuddannelse på AskovFondens Projektakademi hos KBH+.

De 17 inspirerende unge er blevet nøje udvalgt igennem en skriftlig ansøgning og en optagelsesweekend. Nu skal de starte på et spændende, kreativt og lærerigt forløb, hvor der er masser af plads til skøre ideer og god energi. I løbet af uddannelsen kommer de blandt andet til at lære om innovative processer, kreative projekter, projektstyring, teamwork, formidling og facilitering.

Den første opgave er et fællesprojekt, hvor teamet skal planlægge, udvikle og facilitere en endagsfestival. Festivalen kommer til at foregå den 19. september og du er skal være velkommen til at komme forbi på Ragnhildgade 1. Vi håber på høj sol og masser af god stemning – så kom og vær med og hjælp Team 6 med at få en god start på deres færd mod at blive projektledere.

Efter festivalen bliver teamet delt ind i grupper. Grupperne skal lave kundeprojekter i samarbejde med en række forskellige virksomheder, institutioner og andre aktører på Nørrebro.

Vi glæder os til at Team 6 starter og til at opleve, hvilke spændende initiativer de skal være med til at få til at blomstre på Nørrebro.

1 velkommen