KBH+: Kom og oplev scenekunst ganske gratis

I April måned tilbyder København Musikteater tre gratis scenekunstoplevelser i AskovFonden KBH+

kmt

 

Drømme for Danmark – Spoken Word

Fredag den 1. april 2016 kl. 18-19.30

Seks unge med forskellig baggrund har skrevet om dansk forskellighed, og hvordan tro og religion indvirker på deres hverdag i det danske samfund. De personlige essays er samlet i antologien ”Drømme for Danmark”, der denne aften bliver til spoken word, når de unge læser egne historier op. ”Drømme for Danmark – Spoken Word” er brobygning, der både helt bogstaveligt og i overført betydning handler om, at vi tør sætte os ved siden af nogen, der ikke ligner os selv. Nuancere en ellers rå debat, hvor ord skaber virkelighed, og se ligheder frem for forskelle.

Varighed: Ca. 1 time 30 minutter

Ide, projektledelse og redaktion: Zainab Nasrati

Iscenesættelse: Nadezhda Klimenko

 

Racist?

Søndag den 17. april kl. 17 (prøveforestilling)

Hvad er en racist i Danmark anno 2016? Det spørgsmål tager forestillingen op i krydsfeltet mellem teater og dokumentar. Den dansk/tunesiske performer Camilla Lau igennem Facebook taget kontakt til mennesker med racistiske holdninger, og ”Racist?” handler om de mennesker, hun har talt med. Camilla spiller 19-årige Samir, der “hader danskere”, og 37-årige Jane, der “er bange for perkere”. Med hjertevarme og et stort håb for fremtiden, undersøger monologen hvorfor så mange mennesker i Danmark er bange for og hader hinanden.

Varighed: Ca. 50 minutter

Instruktion og tekstbearbejdelse: Anna Andrea Malzer

Performer: Camilla Lau

Producent: Global Stories

 

Sunny Side

Torsdag den 21. april 2016, kl. 18

Rose og Amir mødes tilfældigt under Sydens brændende sol. Hun er stukket af fra sin familie, som hun hader. Han har taget afsked med dem, han elsker. Hun har ikke noget at leve for. Han har ikke noget at leve af. Sammen rejser de ud i det ukendte. ”Sunny Side” er et musikalsk roadtrip om to unge mennesker på afveje. Om at se verden fra et andet perspektiv, have meget forskellige vilkår og forpligtelser og om at lære sig selv at kende.

“En fremragende fremført forestilling af nogle virkelig skarpe skuespillere” (★★★★★ – Kulturkongen)

Varighed: Ca. 65 minutter

Manuskript og instruktion: Pia Marcussen

Medvirkende: Nana Schwartzlose, Stinne Henriksen, Youssef Wayne Hvidtfeldt

Musik: Nana Schwartzlose

Scenograf: Gitte Bøg

Dramaturg: Lise Ørskov

Producent: Opgang2

 

Alle tre arrangementer spiller i Ragnhildgade 1. Der er et begrænset antal pladser , så hvis I er nysgerrige efter selv at opleve, hvad vi laver, så meld jer til på mail billet@kobenhavnsmusikteater.dk med navn, telefonnummer og ønsket antal pladser.

Vi glæder os til at se jer.