KBH+: En ny måned er lig nye aktiviteter – Her kan du se programmet for maj

Så er maj måned godt i gang, og her kan du se kalenderen for hvilke aktiviteter du gratis kan deltage i.

Alle aktiviteter sker i AskovFonden KBH+ som ligger i Ragnhildgade 1 på Østerbro.

Kom og vær med

aktivitetskalenderMAJ2016

En af de aktiviteter der bl.a. er på programmet denne måned er yoga.

Vores dygtige yogalærer Anne Weissenborn er netop kommet tilbage fra Indien og er derfor tilbage på yogaholdene hver tirsdag og torsdag.

Anne Weissenborn er uddannet yogalærer i Nordindien fra Shiva Yoga Peeth, hvor hun har gennemført en 500-timers yogalæreruddannelse. Hun har efterfølgende undervist drop-in timer på samme skole i flere måneder. I undervisningen er hendes fokus at sikre, at alle udøvere forlader timen med mere overskud og ny energi til hverdagen.

Til vores gratis yoga hold på KBH+ kan du finde redskaberne til bedre at håndtere en travl hverdag, styrke din krop og lære dig selv bedre at kende.

Yoga handler om at forene og skabe balance mellem krop og sind for at opleve en større harmoni i tilværelsen. Gennem yoga løsner man i kroppen op for både psykiske og fysiske spændinger, hvilket reducerer kroppens stressniveau. I løbet af de 90 minutter vil alle kroppens muskler systematisk blive gennemarbejdet, ens koncentrationsevne vil blive styrket og ens evne til at være nærværende blive optimeret.

Yoga er for alle og undervisningen vil bære præg af at sætte den enkeltes udøver selvudvikling i fokus. Det vil betyde, at strukturen derfor varierer fra gang til gang. Undervisningen vil være baseret på klassisk hatha-yoga, men vil inddrage elementer fra både flow, asthanga og yin yoga, alt afhængig af klassens deltagere.

Du kan se de enkelte aktiviteter i vores kalender. Husk at du også kan holde dig opdateret på de ting der sker på facebook