KBH+ er et unge- og kulturhus med en åben dør for forskellige ungegrupper.
KBH+ driver en kriminalitetsforebyggende klub for unge mellem 18-25 år, en ungdomsklub for 14-17-årige og et projektakademi for unge under 30.
Hver uge deltager ca. 250 unge i aktiviteter i KBH+. Vores hus på 2000 m2 er rammen for fællesskaber og alt fra dansehold, filmvisninger og fællesspisning til lektiehjælp, fritidsjobs og forskellige projekter.
Vi tror på, at det at skabe noget sammen er vejen til at opdage nye muligheder, og gennem udviklende relationer styrker vi unges livsmestring.
KBH+ direktør er Stine Hamburger og afdelingen ligger på Østerbro i København.
I KBH+ måler vi på alle vores indsatser. Her kan du se nogle af de resultater, vi får fra den feedback, vi modtager fra de unge mennesker, der kommer i vores hus.
