Julen er en svær tid for mange mennesker, særligt hvis du er ensom. Ensomhed opstår ikke mellem klokken 9 – 17, men netop når de fleste andre går hjem til deres familier og nære.
Er du alene i julen og har du brug for et sted at holde juleaften? Så er der mulighed for at holde jul med os i ASPA. For 5. år i streg holder vi juleaften, og vi glæder os sådan til endnu en gang at invitere til en hjertevarm og hyggelig jul.
Hvor: Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, 1466 Kbh K
Hvornår: 24. december 2022 kl. 18-22
Hvad: traditionel julemiddag, underholdning og samvær (der er plads til 80 mennesker)
Arrangementet er gratis, men medbring en gave til værdi af ca. 25 kr.
Tilmelding til Anne på: 92 82 19 47 eller anne.winther@askovfonden.dk – senest 16/12 2022 (først-til-mølle)
Skriv dit navn samt om du ønsker vegetar-menu.
Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tak til:
Spisehuset i Magstræde, Socialudvalget, AskovFondens Sociale Superhelte, private donationer og frivillige for at gøre dette arrangement muligt!