Hvorfor søgte du Projektakademiet i KBH+?

Jeg søgte ind på Projektakademiet i 2018, fordi jeg for første gang i meget lang tid kunne mærke, at her skulle jeg bare være. Jeg havde været til åbent hus, og den kreative energi og de menneskelige værdier havde ramt mig lige i hjertet – så jeg ansøgte og kom heldigvis med på holdet. Jeg savnede et frirum fra præstation og et sted, hvor jeg kunne prøve nogle projekter og ideer af. Det kunne jeg virkelig her, for der var nogle mennesker, der støttede mig 100%.

Hvordan har det hjulpet dig?

På Projektakademiet havde jeg et år, hvor jeg lærte virkelig meget om projektledelse men også om fællesskab og samarbejde. Det, jeg dog ikke havde forventet, var, at jeg også skulle blive en del af noget større. Jeg kendte intet til AskovFonden, inden jeg startede på projektakademiet, men her fik jeg en masse muligheder for at engagere mig yderligere. I cafeen, på Roskilde festival med KBH+ og ved at snakke med mange af de mennesker, der arbejder her, har jeg oplevet så meget mangfoldighed og engagement – det har givet mig troen på, at kulturprojekter virkelig kan skabe forandring, fordi vi er så mange, der kan se værdien i det, og som ønsker et mere inkluderende samfund. Jeg har før følt et pres for at skulle finde min plads i samfundet, fordi jeg ikke følte, jeg kunne bidrage… Det vigtigste, jeg har fået med, er altså en følelse af, at de værdier og kompetencer, jeg har, er vigtige for andre også. Jeg er værdifuld.

Hvad er der kommet ud af det?

Jeg har skabt ”uskøn poesi”, en åben scene hvor vi sammen kan undersøge emner inden for identitet, normer og tabuer igennem kunst. Det har været så lærerigt og så dejligt at opnå en drøm, jeg har haft længe. Derudover har jeg også fået meget mod på, at jeg godt kan skabe flere projekter eller måske faktisk kunne leve af det en dag. Personligt har jeg fået en følelse af at kunne være mere tro overfor mig selv, og at man bare skal række ud, hvis man har brug for hjælp – det er stadig svært for mig, men her føler jeg virkelig, at jeg har mødt nogle mennesker, jeg altid kan række ud efter.