Nye hold i ASPA HF Flex fra januar – er det noget for dig?

Fra januar 2017 kan AskovFonden igen tilbyde støtte til dig som gerne vil tage HF-enkeltfag. Vi kan tilbyde følgende hold med opstart i uge 2 2017:

Engelsk C

Matematik C

Samfundsfag C

Ring eller skriv hvis du kunne tænke dig at høre mere.

Du kan også se mere på ASPAs hjemmeside her

 

HF FLEX

Få støtte til din uddannelse i ASPA

I samarbejde med Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) tilbyder ASPA støtte og hjælp til HF-enkeltfag til psykisk sårbare.

I ASPA på Griffenfeldsgade kan du få støtte og hjælp til alt fra koncentrationsbesvær og angst til studieteknik og eksamen. I vores tilbud indgår faglig formidling på små hold, lektiehjælp og støtte i forhold til din nuværende situation og behov.

 

Hvor foregår tilbuddet

I ASPAs lokaler i Griffenfeldsgade 35, 2200 København N

ASPA tilbyder også sociale arrangementer hvor du har mulighed for at være medskaber af indholdet

 

Det praktiske

Vi har åbent hver dag fra 9.30 – 15.30 Som udgangspunkt er der 8 -12 kursister pr. hold.

 

Optagelse

For at blive optaget skal du være over 18 (eller snart fylde 18), og have minimum 9. klasse og dansk, engelsk og matematik på 10. klasses niveau.

Hvis du modtager kontanthjælp skal jobcenteret bevilge betalingen til KVUC samt forløbet i ASPA – så tal med din sagsbehandler om det.

VI BOR PÅ GRIFFENFELDSGADE 35 PÅ NØRREBRO

 

ASPA HF Flex