Nyt beskæftigelsesforløb for dig med en spiseforstyrrelse

Vil du på Askovhus’ beskæftigelsesforløb? Så starter vi op igen til november. 

Beskæftigelsesforløbet – der tidligere hed SPIS – er en special-tilrettelagt indsats til dig der har en spiseforstyrrelser, og som ønsker at komme i gang med en praktik, et job eller en uddannelse.

For at nå dertil vil det ofte kræve en indsats, der indeholder – men også rækker udover – de elementer, som handler om det rent beskæftigelsesrettede.

Det kan for eksempel være arbejdet med at få brudt fastlagte mønstre eller træning af færdigheder til at indgå i sociale relationer. I sidste ende handler det om at skabe et hverdagsliv, hvor den enkelte får mere energi og overskud til at fokusere på beskæftigelse og uddannelse.

img_5259_web

Askovhus’ beskæftigelsesforløb er for dig, som:

  • – Er 17 år eller derover og har en spiseforstyrrelse
  • – Er usikker på, hvad du gerne vil
  • – Ønsker at komme i gang med en praktik, et job eller en uddannelse
  • – Er motiveret for at skabe en hverdag med mere livskvalitet
  • – Ønsker hjælp til at udnytte egne ressourcer
  • – Ønsker støtte til at normalisere din spisning og gøre maden mindre dominerende i din hverdag

Forløbet varer op til 30 uger og sammensættes ud fra dine behov.

Du kan læse mere i folderen her nedenunder. Ønsker du at vide mere eller bestille folderen, så skriv til info@askovhus.dk.

Du kan også læse mere på vores side om beskæftigelsesforløbet: askovhus.dk/beskaeftigelse